{"id":29852,"date":"2012-12-05T11:58:36","date_gmt":"2012-12-05T09:58:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=29852"},"modified":"2012-12-05T12:02:01","modified_gmt":"2012-12-05T10:02:01","slug":"den-sorgeligste-sang-del-1","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/den-sorgeligste-sang-del-1\/","title":{"rendered":"Den s\u00f8rgeligste sang (del 1)"},"content":{"rendered":"

Nej, det giver strengt taget ikke nogen mening. Der er s\u00e5 mange af slagsen, og nogle gange er der hele albums, der n\u00e6sten ikke er til at b\u00e6re: Joy Divisions Closer, Nick Drakes Pink Moon, <\/em>Robert Wyatts Rock Bottom, <\/em>Portisheads Portishead\u2026\u00a0<\/em>Hvorfor er alle de albums, jeg kan komme i tanke om lige nu, egentlig fra Storbritannien? N\u00e5 nej, der er ogs\u00e5 The Boatman’s Call<\/em> med Nick Cave.<\/em> Og Mahlers sjette symfoni og en masse andre v\u00e6rker fra det klassiske repertoire.<\/p>\n

Men dem vil jeg ikke n\u00e6vne her. Jeg vil n\u00e6vne de sange rundt omkring som af en eller grund virker ekstra s\u00f8rgelige og pr\u00f8ve at finde ind til grundene. M\u00e5ske ender det som en slags alternativ julekalender, nu hvor turneen er vel overst\u00e5et.<\/p>\n

Dagens bud er m\u00e5ske det mest \u00e5rstidsaktuelle, nemlig “River” fra Joni Mitchells klassiker af et album Blue<\/em> fra 1971, og det er bestemt ikke noget s\u00f8rgeligt album som s\u00e5dan. I “River” er det kontrasterne mellem tabet og det, der venter forude \u2013 julestemningen, frosten (der ikke er der) og den elskede (der ikke kommer tilbage) \u2013 der g\u00f8r netop denne sang ekstra s\u00f8rgelig. (Nogle gange spekulerer jeg p\u00e5 om det mon er denne sang, f.eks. Tori Amos igen og igen har pr\u00f8vet at skrive.) “River” findes i ganske mange coverversioner, bl.a. en ekstra sentimental udgave fra Sarah MacLachlans julealbum. Den m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, at jeg faktisk kan lide n\u00e6sten lige s\u00e5 godt som Joni Mitchells egen.<\/p>\n