{"id":29866,"date":"2012-12-01T12:19:29","date_gmt":"2012-12-01T10:19:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=29866"},"modified":"2012-12-01T17:56:26","modified_gmt":"2012-12-01T15:56:26","slug":"tillykke-klaus-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/tillykke-klaus-2\/","title":{"rendered":"Tillykke, Klaus!"},"content":{"rendered":"
\"20121201-111902.jpg\"<\/a>
Foto: Sigrid Nygaard<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Her p\u00e5 bloggen er vi selvf\u00f8lgelig ikke bange for at hylde dem, vi omg\u00e5s. I g\u00e5r modtog Klaus Lynggaard Otto Gelsted-prisen.<\/p>\n

I Information kan man i dag l\u00e6se den tale som S\u00f8ren Ulrik Thomsen holdt.Her er et lille uddrag:<\/p>\n

Indledte jeg med at sige, at vores mand med sin dobbelte praksis er som skr\u00e6ddersyet til Otto Gelsted Prisen, kan det nu pr\u00e6ciseres til, at Klaus Lynggaards essays og journalistik simpelthen er et sk\u00f8nlitter\u00e6rt forfatterskab. For mig er der nemlig ingen tvivl om, at denne forfatter gennem sin rockjournalistik og m\u00e5ske uden selv at ane, hvordan det er g\u00e5et til, lige s\u00e5 langsomt har fundet sit stof og sin tone og i dag er min generations store erindringskunstner, ligesom Dan Tur\u00e8ll og Klaus Rifbjerg er deres. Uanset hvor Tur\u00e8lls og Rifbjergs samtidige er vokset op, m\u00e5 de som l\u00e6sere en tur til Vangede og Amager, hvis de vil vide noget om sig selv, og n\u00e5r min generation rejser med Lynggaard tur-retur mellem barndommens Kokkedal og ungdommens Nansensgade, bliver ikke bare vi selv, men ogs\u00e5 tiden, der gik, meget tydeligere. Hvad der ikke g\u00f8r forfatterskabet til et internt anliggende for punkgenerationen, som med vissen hanekam og nitter i de sorte st\u00f8ttestr\u00f8mper s\u00e5 kan sidde p\u00e5 plejehjemmet og l\u00e6se om sig selv. For som al rigtig erindringskunst overskrider Lynggaards tekster de vilk\u00e5r, de er blevet til under, s\u00e5 l\u00e6sere fra andre generationer og steder i verden og samfundet kan leve sig ind i deres univers og reflektere over forskelle og ligheder mellem deres egen og tekstens verden. Paradoksalt nok netop via alle de konkrete sansninger af en verden, der ikke er vores, m\u00e6rker vi jo meget st\u00e6rkt Henry Millers forhutlede og eventyrlige Paris, Carson McCullers sm\u00e5 forsagte sydstatsbyer og tumulten i Herman Bangs kransekage af et nyt K\u00f8benhavn.<\/p><\/blockquote>\n

Noget af det, jeg is\u00e6r godt kan lide ved Klaus Lynggaards anmeldervirke er (ud over hans store passion i den forbindelse og ud over hans j\u00e6vnlige roser til Jens og til Love Shop) at han kan favne s\u00e5 bredt \u2013 at han kan v\u00e6rds\u00e6tte b\u00e5de Neil Young og Neil Diamond, Karen O og Karen Busck og Gustav Winckler og Gustav Mahler. Der er rigeligt med ghettodannelser derude.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Her p\u00e5 bloggen er vi selvf\u00f8lgelig ikke bange for at hylde dem, vi omg\u00e5s. I g\u00e5r modtog Klaus Lynggaard Otto Gelsted-prisen. I Information kan man i dag l\u00e6se den tale som S\u00f8ren Ulrik Thomsen holdt.Her er et lille uddrag: Indledte jeg med at sige, at vores mand med sin dobbelte praksis er som skr\u00e6ddersyet … L\u00e6s videre Tillykke, Klaus!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n