![\"\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/nutv11.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Pr\u00f8v at l\u00e6gge m\u00e6rke til de billeder\u00a0fra gamle dage, som\u00a0Jens l\u00e6gger p\u00e5 bloggen \u2013 mange af dem er fra da han var sidst i teenage\u00e5rene og f\u00f8rst i tyverne. Og l\u00e6g m\u00e6rke til hvad det er for en musik, Jens og jeg ofte ender med at hylde: det er musik fra sidst i 1970’erne og frem til midt i 1980’erne. Eller lyt til sange som “Survival Kit” eller “De tabte sale” eller “Birgittelyst” eller “Vi blinker s\u00e5 hurtigt vi kan” eller alle de mange andre sange, der tager udgangspunkt i denne periode af livet.<\/p>\n
Det er egentlig underligt, for der er sket meget siden som er mindst lige s\u00e5 vigtigt som det, der skete for os da vi var sidst i teenage\u00e5rene og f\u00f8rst i tyverne. Der blev stiftet familie, der blev stiftet g\u00e6ld, der blev indg\u00e5et \u00e6gteskab, vi fik venner og mistede venner, karrieren tog omsider form og vi fik anerkendelse osv. osv. osv. Men alligevel vender vi ofte i minderne tilbage til den tid i vores liv, hvor vi stadig var p\u00e5 t\u00e6rsklen til voksenlivet.<\/p>\n
Der er en sp\u00e6ndende artikel p\u00e5 Slate.com om netop det.<\/p>\n <\/a><\/p>\n A little-known but robust line of research shows that there really is something deeply, weirdly meaningful about this period. It plays an outsize role in how we structure our expectations, stories, and memories. The basic finding is this: We remember more events from late adolescence and early adulthood than from any other stage of our lives. This phenomenon is called the reminiscence bump.<\/p><\/blockquote>\n Og hvorfor findes denne pukkel af minder? M\u00e5ske er det fordi meget af det, der kommer til at pr\u00e6ge vores senere voksenliv, netop sker i den alder. En unders\u00f8gelse fra 1988 viser i hvert fald at 93 procent af alle de minder, fors\u00f8gspersonerne genkaldte sig, handlede om f\u00f8rstegangsoplevelser. Men s\u00e5 er der ogs\u00e5 en senere unders\u00f8gelse foretaget af Annette Bohn og Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet<\/a>. Her blev b\u00f8rn mellem 10 og 14 bedt om at skrive om deres voksenliv, s\u00e5dan som de forestillede sig det. Og de skrev om \u2013 hvordan det er at v\u00e6re f\u00f8rst i tyverne!<\/p>\n I dag mener mange psykologer, at det handler om livsfort\u00e6llingen. Vi pr\u00f8ver (uden at det er bevidst) at s\u00e6tte vores minder ind i en st\u00f8rre fort\u00e6lling, s\u00e5 de underst\u00f8tter vores forestilling om\u00a0dem vi er.\u00a0<\/em><\/p>\n I tv-serien\u00a0Girls,<\/em> som vi endnu har til gode at se p\u00e5 dansk tv, er der en interessant replik (citeret fra Slate.com):<\/p>\n In the pilot of\u00a0Girls<\/em>, Lena Dunham\u2019s Hannah Horvath delivers one of the 2012 fall TV season\u2019s immortal lines. She can\u2019t hang out with her parents, she explains exasperatedly, because \u201cI have work, and then I have a dinner thing, and then I am\u00a0busy<\/em>\u2014trying to become who I am<\/a>.\u201d<\/p><\/blockquote>\n<\/div>\n\n<\/div>\n