{"id":3127,"date":"2008-09-29T09:05:03","date_gmt":"2008-09-29T07:05:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=3127"},"modified":"2008-09-29T09:05:03","modified_gmt":"2008-09-29T07:05:03","slug":"stor-mand-lille-aften","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/stor-mand-lille-aften\/","title":{"rendered":"Stor mand, lille aften"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Med en af \u00e5rets absolut bedre plader – for\u00e5rets The Evangelist – p\u00e5 sin signatur spillede Brisbane, Australien’s egen Robert Forster s\u00f8ndag aften Lille Vega med sit orkester. Hans gamle band The Go-Betweens – opl\u00f8st ved Forster’s sangskriverpartner Grant McLennan’s d\u00f8d i 2006 – var ikke kendt for musikalsk ekvilibrisme, men klarede alligevel som oftest de noget ubehj\u00e6lpsomme liveshows hjem p\u00e5 en effektiv cocktail af storsl\u00e5et sangkatalog og absolut kollektiv charme. Hans nye kvartet burde minimum have sikret sig samme foruds\u00e6tninger, men desv\u00e6rre.<\/p>\n

Denne aften i Vega begyndte passende med Forster alene, hans flamboyant uskolede stemme, hans simple guitarspil. Men som bandet langsomt sivede p\u00e5 scenen tog tingene den forkerte vej. En skomagerbasspillende kvinde fra Manchester. En meget ung trommeslager, der i sit sm\u00e5t anlagte nonswing fremstod, som havde han v\u00e6ret oppe for mange n\u00e6tter i tr\u00e6k. Plus en uentusiastisk og blegtlydende guitarist\/keyboardspiller, hvis evner absolut ogs\u00e5 var til at overskue. Hvilket band!<\/p>\n

Robert Forster lever i sin musik for \u00f8jeblikke af awkwardness<\/em>. Hans bedste sange – dem er der mange af – highlighter det utilpassede, det aparte, det akavede, ofte p\u00e5 en gribende romantisk m\u00e5de, helt ned i mindste detalje. S\u00e5ledes kan det n\u00e6rmest for ham fremst\u00e5 som et plus, n\u00e5r han alene p\u00e5 sin guitar kikser et break inde i en sang. Men n\u00e5r hele hans band g\u00f8r det samme er virkningen markant anderledes, og sender oplevelsen direkte i FAJABEFA-\u00f8velokale med ubehj\u00e6lpsomt sammenspils-jam.<\/p>\n

En uds\u00f8gt sangskriver som Robert Forster fortjener bedre, end det arbejdsmands-sammenrend der var med p\u00e5 scenen i Vega. At han p\u00e5 det seneste har opgivet tanken om setlistens dramaturgi, og synes at chance den undervejs i showet, skal s\u00e5 heller ikke g\u00f8re noget nemmere. Hvor oplevelsen burde have peaket – efter p\u00e5 det tidspunkt overraskende fine udgaver af ‘Darlinghurst Nights’ og ‘Spring Rain’ – blev K\u00f8benhavn istedet bragt til fuld stop med ‘I Can Do’, en fra Forster’s fortid lang og obskur boogiewoogie-rundgang, en hovedrystende skam. P\u00e5 den tilf\u00e6ldige baggrund missede han den gyldne mulighed og fik aldrig spillet ‘From Ghost Town’, det essentielle slutnummer fra The Evangelist.<\/p>\n

Min schweiziske ven, der havde set frem til at h\u00f8re Robert Forster, gik midtvejs i 2. set, dejected. Efter showet endelig var forbi, og Forster modtog folkets hyldest for det han er, snarere end hvad han her form\u00e5ede, ville jeg \u00f8nske, jeg havde gjort det samme. En s\u00e5 anarkistisk taget frihed havde nemt v\u00e6ret aftenens h\u00f8jdepunkt.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med en af \u00e5rets absolut bedre plader – for\u00e5rets The Evangelist – p\u00e5 sin signatur spillede Brisbane, Australien’s egen Robert Forster s\u00f8ndag aften Lille Vega med sit orkester. Hans gamle band The Go-Betweens – opl\u00f8st ved Forster’s sangskriverpartner Grant McLennan’s d\u00f8d i 2006 – var ikke kendt for musikalsk ekvilibrisme, men klarede alligevel som oftest … L\u00e6s videre Stor mand, lille aften<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n