{"id":31618,"date":"2013-03-11T21:24:16","date_gmt":"2013-03-11T19:24:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=31618"},"modified":"2013-03-11T23:06:44","modified_gmt":"2013-03-11T21:06:44","slug":"mig-og-bowie","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/mig-og-bowie\/","title":{"rendered":"Mig og Bowie"},"content":{"rendered":"

\"david-bowie-2013\"<\/a><\/p>\n

S\u00e5 kom David Bowies comeback-album, og det er det naturlige for mig at skrive om her. The Next Day<\/em> er som at f\u00e5 et postkort fra en gammel ven. David Bowie er et af de navne inden for det 20. \u00e5rhundredes rock, jeg holder allermest af. Og da jeg i sin tid opdagede, at jeg deler f\u00f8dselsdag med ham (vi er begge f\u00f8dt den 8. januar), blev han p\u00e5 en m\u00e5de endnu mere speciel. David Bowie er p\u00e5 en m\u00e5de urimeligt begavet \u2013 en meget dygtig sangskriver, en dygtig vokalist, en dygtig musiker og en us\u00e6dvanlig n\u00e6se for at finde interessante mennesker at arbejde sammen med (og s\u00e5 er der jo ogs\u00e5 mange kvinder, der synes, han ser godt ud, men det glemmer vi lige).<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste om Bowie allerede midt i 1970’erne, men jeg begyndte vel f\u00f8rst at forst\u00e5 hans musik og rigtig lytte efter, da Scary Monsters<\/em> udkom i 1980. Jeg anede ikke, at dette ville blive hans sidste rigtig vellykkede album i mange \u00e5r.<\/p>\n

Der er bestemt kommet albums senere fra David Bowie, der ikke er decideret mislykkede, men det er h\u00e5rdt at skulle leve op til en karriere, hvor han op gennem 1970’erne (bortset fra 1978) udsendte et album om \u00e5ret. Hver gang var der gode sange p\u00e5, hver gang var han i f\u00e6rd med at videreudvikle sit musikalske og visuelle udtryk. M\u00e5ske er det ogs\u00e5 derfor, s\u00e5 mange af os har f\u00f8lt noget s\u00e6rligt for ham \u2013 han viste, at ogs\u00e5 en rockmusiker kan have mange facetter, kan v\u00e6re b\u00e5de st\u00e6rk og svag, have b\u00e5de en maskulin og en feminin side, kan tro og tvivle.<\/p>\n

The Next Day <\/em>er, vil jeg h\u00e6vde, det bedste album fra David Bowies h\u00e5nd siden Scary Monsters<\/em> \u2013 ja, det er vel stort set lige s\u00e5 godt som d\u00e9t. Da det f\u00f8rste nummer fra The Next Day <\/em>kom, den vemodige “Where Are We Now”, blev jeg lidt ked af det. David Bowie l\u00f8d pludselig mere skr\u00f8belig end jeg huskede ham \u2013 han er trods alt ogs\u00e5 blevet 66. Sangen var p\u00e5 \u00e9n gang en hyldest til den tyske hovedstad, hvor Bowie tilbragte nogle produktive \u00e5r, og en mesterlig beskrivelse af den f\u00f8lelse, man nogle gange kan f\u00e5 af at “opdage hvor man er”, at v\u00e6re her netop nu, at st\u00e5 netop h\u00e9r midt i denne del af livet. P\u00e5 denne m\u00e5de er sangen vel ogs\u00e5 David Bowies erkendelse af at han er ved at blive gammel.<\/p>\n

Heldigvis er der en masse mere rockede numre p\u00e5 The Next Day. <\/em>Ikke alle sange er lige uforglemmelige, men der er meget, der er rigtig vellykket. Et nummer som “Valentine’s Day” tr\u00e6kker b\u00e5de tr\u00e5de tilbage til en gammel 70’er-lyd fra f.eks. Aladdin Sane<\/em> og til The Kinks; her er der noget s\u00e6rdeles engelsk over Bowie, som jeg holder rigtig meget af. P\u00e5 “Love Is Lost” er der til geng\u00e6ld noget amerikansk over ham \u2013 ordet “new” udtaler han konsekvent amerikansk (dvs. “nu”, ikke “nju”). En underlig, men sigende detalje der vel viser hvad de mange \u00e5rs bop\u00e6l i USA har gjort ved ham. Det er nu ogs\u00e5 et godt nummer.<\/p>\n

At The Next Day<\/em> overhovedet ikke lyder som en gang retro (hvem sagde Bob Dylan?) er i h\u00f8j grad Bowies egen fortjeneste; utallige er de nyere rocknavne, der st\u00e5r i tydelig g\u00e6ld til ham uden at virke som kopister.<\/p>\n

Den eneste gang, jeg har set Bowie live <\/em>, var til Roskilde-festivalen i 1996, og det var ogs\u00e5 rigtig fint. Jeg ville gerne n\u00e5 at opleve David Bowie p\u00e5 en scene igen, men det kommer n\u00e6ppe til at ske.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 kom David Bowies comeback-album, og det er det naturlige for mig at skrive om her. The Next Day er som at f\u00e5 et postkort fra en gammel ven. David Bowie er et af de navne inden for det 20. \u00e5rhundredes rock, jeg holder allermest af. Og da jeg i sin tid opdagede, at jeg … L\u00e6s videre Mig og Bowie<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n