{"id":3224,"date":"2008-10-04T16:36:24","date_gmt":"2008-10-04T14:36:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=3224"},"modified":"2008-10-04T16:36:24","modified_gmt":"2008-10-04T14:36:24","slug":"musikpolitiet-pa-patrulje","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/musikpolitiet-pa-patrulje\/","title":{"rendered":"Musikpolitiet p\u00e5 weekendudrykning"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Har p\u00e5 nabochikanerende lydstyrke h\u00f8rt Kent’s seneste to albums her over middag. Storsl\u00e5ede ting rundt omkring p\u00e5 begge plader, udfra bandets hitlistetoppende opskrift, baseret p\u00e5 lige dele guitarbaseret 80’er-indie, bred mainstream, nordisk tungsind og en klar Depeche Mode-inspiration. I de tidlige \u00e5r var sidstn\u00e6vntes ‘Stripped’ med som ofte spillet ekstranummer, n\u00e5r Kent var p\u00e5 tour. Det kan vist ikke overraske.<\/p>\n

Ang, DM, skriver flere medier om en pressekonference mandag i Berlin, hvor Depeche Mode vil offentligg\u00f8re planer om nyt album + tour til n\u00e6ste \u00e5r. Okay s\u00e5, men er der nogen her der t\u00f8r s\u00e6tte penge p\u00e5, at Depeche Mode ikke allerede nu i dette efter\u00e5r spiller show i K\u00f8benhavn…!?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Flere giganter r\u00f8rer p\u00e5 sig. Bob Dylan udsender mandag 2-CD’en ‘Tell Tale Signs – The Bootleg Series Vol. 8”, der indeholder materiale fra 1989-2006. Den best\u00e5r hovedsageligt af uudgivne sange og alternative takes fra Oh Mercy- og Time Out Of My Mind-indspilningerne. Fremragende ting som oftest, hvor specielt nedtonede udgaver af ‘Mississippi’ og ‘Most Of The Time’, uudgivne ‘Red River Shore’ og ‘God Knows’, samt is\u00e6r slutnummeret ‘Cross The Green Mountain’, en episk 8-minutters krigsfort\u00e6lling med bl\u00f8dende vioiliner, umiddelbart tager store kegler.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Ogs\u00e5 Ladbroke Grove’s The Clash er p\u00e5 banen. En bog der b\u00e6rer bandets navn, med masser af klassiske fotos samt bandinterviews, en DVD, som under navnet Revolution Rock viser The Only Band That Matters fra forskellige scener verden og karrieren rundt, samt CD’en Live At Shea Stadium, en optagelse fra efter\u00e5ret ’82, da The Clash spillede support for The Who i New York, udgives alle mandag – hvem sagde ‘Cash City Rockers’?<\/p>\n

Bogen og DVD’en byder indholdsm\u00e6ssigt ikke p\u00e5 meget nyt. F\u00f8rstn\u00e6vnte er s\u00e5ledes baseret p\u00e5 de selvsamme interviews, der blev brugt i The Clash-dokumentarfilmen Westway To The World. Men CD’en kan blive et anderledes interessant bekendtskab. For The Clash p\u00e5 et gigantisk rungende stadion, foran et andets bands publikum og med Tory Crimes p\u00e5 trommer, istedet for heroin-sidelinede Topper Headon – kan n\u00e6sten kun fremst\u00e5 som en ind\u00e6dt og h\u00e5rdtspillet udebanekamp.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Lad os tilsidst n\u00e6vne, at det multinationale finansimperium U2 ogs\u00e5 markerer sig s\u00e6rdeles aktivt lige nu. Som ofte f\u00f8r har firmaet og dets r\u00e5dgivere valgt dette tidspunkt af \u00e5ret, hvor den indbringende julehandel n\u00e6rmer sig, til at s\u00f8s\u00e6tte nye produkter. Denne gang drejer det sig ikke om endnu en opsamling, men istedet om remaster-relancering af de tre f\u00f8rste U2-albums, samt koncertpladen Live At Red Rocks.<\/p>\n

Specielt de to f\u00f8rste – Boy og October – viser et ungt flyvende band. Den viljest\u00e6rke og endnu s\u00e5 uskyldige idealismes musik, der findes p\u00e5 disse plader, kan stadig imponere i dag. Fint igen at h\u00f8re den unge The Edge, som allerede p\u00e5 dette tidlige tidspunkt er mere end flyvef\u00e6rdig i sit helt eget h\u00f8jsp\u00e6ndingsfelt af et guitarunivers. At sangeren i U2 er en effektiv frontfigur, der meget gerne vil h\u00f8res, betvivler ingen i dag. F\u00f8r han finder sit publikum, er der en anden outsiderdesperat klang p\u00e5 stemmen – den kl\u00e6der b\u00e5de ham og bandet enormt. Sange som ‘Twilight’, ‘Another Time, Another Place’ og, ‘I Will Follow’ kommer gribende.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Har p\u00e5 nabochikanerende lydstyrke h\u00f8rt Kent’s seneste to albums her over middag. Storsl\u00e5ede ting rundt omkring p\u00e5 begge plader, udfra bandets hitlistetoppende opskrift, baseret p\u00e5 lige dele guitarbaseret 80’er-indie, bred mainstream, nordisk tungsind og en klar Depeche Mode-inspiration. I de tidlige \u00e5r var sidstn\u00e6vntes ‘Stripped’ med som ofte spillet ekstranummer, n\u00e5r Kent var p\u00e5 tour. … L\u00e6s videre Musikpolitiet p\u00e5 weekendudrykning<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n