{"id":3249,"date":"2008-10-05T18:19:21","date_gmt":"2008-10-05T16:19:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=3249"},"modified":"2008-10-05T18:19:21","modified_gmt":"2008-10-05T16:19:21","slug":"if-i-were-a-richman","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/if-i-were-a-richman\/","title":{"rendered":"If I were a Richman"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Der var engang en ung mand fra Boston i USA ved navn Jonathan Richman. Han var vild med The Velvet Underground, og hans band The Modern Lovers fik deres debutalbum produceret af selveste John Cale. Men tiden gik og Richmand bev\u00e6gede sig v\u00e6k fra sit noget indadvendte udgangspunkt og over mod en musikstil, der bedst kan beskrives som enkel og ofte direkte glad med sine r\u00f8dder i 50’er-rock og et n\u00e6sten b\u00f8rnesangsagtigt tekstunivers. (Engang forn\u00e6rmede jeg Jens ved at beskrive Jonathan Richman som det manglende led mellem Bruce Springsteen og Poul Kj\u00f8ller; helt forkert er det nu ikke – b\u00e5de Richman og Kj\u00f8ller har indspillet “Hjulene p\u00e5 bussen”.)<\/p>\n

For 21 \u00e5r siden gav Jonathan Richman, der i mellemtiden var blevet 36, koncert p\u00e5 Skr\u00e5en i Aalborg. Dengang bestod hans Modern Lovers af Brennan Totten p\u00e5 guitar og Johnny Avila p\u00e5 trommer (eller m\u00e5ske snarere tromme). Efter koncerten listede jeg mig om backstage og fik Jonathan Richmans autograf. I tiden derefter fik jeg k\u00f8bt en hel del lp’er (det var som bekendt i forrige \u00e5rhundrede). Og jeg optog en live-optr\u00e6den med Richman p\u00e5 et kassetteb\u00e5nd (ja, det var i sandhed det 20. \u00e5rhundrede), som jeg n\u00e6sten sled op. Senere fors\u00f8gte jeg at st\u00f8ve de albums, jeg var s\u00e5 glad for, op i cd-format, men for det meste forg\u00e6ves.\u00a0<\/p>\n

Mange \u00e5r senere s\u00e5 jeg Vild med Mary<\/em>\u00a0i den gratis frilufts-sommerbio, og d\u00e9r var han igen – Jonathan, der med j\u00e6vne mellemrum dukkede op i den fjollede farce med en kommenterende sang. Det er nok derfra, det brede publikum kender ham nu.<\/p>\n

For to \u00e5r siden gik det op for mig, at Twin\/Tone (det pladeselskab, hvor bl.a. The Replacements startede karrieren) nu havde genudsendt et l\u00e6nge savnet album med Jonathan Richman, Rockin’ and Romance<\/em> fra 1985. \u00a0<\/p>\n

Dette album er et godt sted at starte; det kan bestilles som print-on-demand p\u00e5\u00a0http:\/\/www.twintone.com\/projects\/8558.html<\/a>. Ogs\u00e5 Modern Lovers ’88<\/em>, det sidste album med The Modern Lovers (som her var netop Brennan Totten og Johnny Avila) er fint. Hvis man er interesseret i de tidlige \u00e5r, er der ogs\u00e5 diverse opsamlinger som f.eks. The Berserkley Years<\/em> at tage fat p\u00e5.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 med skam meddele, at jeg ikke har v\u00e6ret s\u00e5 god til at f\u00f8lge med i Richmans senere karriere. Men dette indl\u00e6g er et l\u00f8fte fra mig om at g\u00f8re noget ved det.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der var engang en ung mand fra Boston i USA ved navn Jonathan Richman. Han var vild med The Velvet Underground, og hans band The Modern Lovers fik deres debutalbum produceret af selveste John Cale. Men tiden gik og Richmand bev\u00e6gede sig v\u00e6k fra sit noget indadvendte udgangspunkt og over mod en musikstil, der bedst … L\u00e6s videre If I were a Richman<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n