{"id":3321,"date":"2008-10-09T00:22:52","date_gmt":"2008-10-08T22:22:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=3321"},"modified":"2008-10-09T00:22:52","modified_gmt":"2008-10-08T22:22:52","slug":"southpaw-revisited","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/southpaw-revisited\/","title":{"rendered":"Southpaw revisited"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Som oftest omtales den i negative vendinger, b\u00e5de af Morrissey-tilh\u00e6ngere og presse, men lokalt her er den en favorit, h\u00f8rt og anskuet p\u00e5 h\u00f8jde med b\u00e5de Vauxhall & I og Your Arsenal. Men Southpaw Grammar, Morrissey’s 5. soloalbum, udkom i efter\u00e5ret 1995 til almen skuffelse. Dens huggende guitarer og working class-romantik – begge ellers faste komponenter i tidens Britpop-opskrift – levede ikke op til de enorme forventninger, mange havde sat til hvordan Morrissey ville\/skulle lyde p\u00e5 sin opf\u00f8lger til den langt mere forfinede Vauxhall & I, albummet der kom som om The Smiths alligevel ikke var g\u00e5et i opl\u00f8sning.<\/p>\n

Nu f\u00e5r Southpaw en chance til for at blive elsket. BMG udsender nemlig albummet i en ny og forandret udgave. Det oprindelige covers mudrede bokserbillede er skiftet ud med skarpt Morrissey-portr\u00e6t + design (se ovenfor) og pladens musikalske indhold pr\u00e6senteres ligeledes radikalt anderledes. Nummerr\u00e6kkef\u00f8lgen er nemlig p\u00e5 Morrissey’s foranledning \u00e6ndret drastisk, tre hidtil uudgivne sange har fundet plads og\u00a0‘Nobody Loves Us’, sangen der altid var for skr\u00e6mmende god til blot at v\u00e6re en\u00a0Dagenham-single-B-side, slutter det hele af. Ved ikke hvor meget man som lytter t\u00e6nker over det, men i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge sangene ligger p\u00e5 et album betyder ekstremt meget. Dels for hvordan de hver for sig ankommer i tempo og tonalitet, dels – og is\u00e6r – for den samlede helhedsoplevelse.<\/p>\n

Den nye Southpaw fremst\u00e5r – indtil videre h\u00f8rt minus de to af de tre ‘nye’ sange, vi her endnu ikke kender – umiddelbart langt mere direkte og matchtrimmet. ‘The Teachers Are Afraid…’ var dengang, med sine langt over 11 minutters bagage, en insisterende kolosal hovedret at l\u00e6gge ud med. Nu begyndes istedet med fem offensive uptempo-numre, inden titelsangen kaster sit og hele pladens emotionelle anker ud.\u00a0Uanset hvad er det ialfald en interessant m\u00e5de at re-t\u00e6nke et album p\u00e5. Ligesom det seneste \u00e5rti har set filmbranchen omfavne ‘director’s cut’-begrebet, ofte med givende resultater til f\u00f8lge, er det cool med longplayer-mediet som en ligeledes foranderlig st\u00f8rrelse, ikke l\u00e5st statisk fast af egen historie. Den genf\u00f8dte Southpaw Grammar udsendes 26. januar, 2009: \u00a0 \u00a0 \u00a0<\/p>\n

01 The Boy Racer
\n02 Do Your Best and Don’t Worry
\n03 Reader Meet Author
\n04 Honey, You Know Where to Find Me
\n05 Dagenham Dave
\n06 Southpaw
\n07 Best Friend on the Payroll
\n08 Fantastic Bird
\n09 The Operation
\n10 The Teachers are Afraid of the Pupils
\n11 You Should Have Been Nice to Me
\n12 Nobody Loves Us<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som oftest omtales den i negative vendinger, b\u00e5de af Morrissey-tilh\u00e6ngere og presse, men lokalt her er den en favorit, h\u00f8rt og anskuet p\u00e5 h\u00f8jde med b\u00e5de Vauxhall & I og Your Arsenal. Men Southpaw Grammar, Morrissey’s 5. soloalbum, udkom i efter\u00e5ret 1995 til almen skuffelse. Dens huggende guitarer og working class-romantik – begge ellers faste … L\u00e6s videre Southpaw revisited<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n