{"id":33990,"date":"2013-07-08T12:02:19","date_gmt":"2013-07-08T10:02:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=33990"},"modified":"2013-07-08T13:17:59","modified_gmt":"2013-07-08T11:17:59","slug":"vejen-hjem","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/vejen-hjem\/","title":{"rendered":"Vejen hjem"},"content":{"rendered":"

\"20130708-120212.jpg\"<\/a><\/p>\n

Jeg lover at det bliver det sidste indl\u00e6g fra mig om Roskilde-festivalen 2013, og jeg kan lige s\u00e5 godt bruge det til at f\u00e5 \u00f8rerne i maskinen. For jeg er ikke enig med den holdning, der ofte gives udtryk for: At der skal v\u00e6re nogle flere Velkendte Bands Og Solister Der Spiller Rigtig Rock, og at Roskilde-festivalen svigter Alle Os Sande Musikelskere. Dette er en holdning, Jens og en bestemt musikanmelder fra Ekstra Bladet er overraskende enige om.<\/p>\n

Som man forh\u00e5bentlig kan udlede af det, jeg har skrevet, havde jeg p\u00e6nt mange gode musikoplevelser og kun \u00e9n reel skuffelse (det var Animal Collective der er et Velkendt Band der s\u00e5 m\u00e5ske ikke spiller Rigtig Rock). Selvf\u00f8lgelig kunne det da have v\u00e6ret hyggeligt ogs\u00e5 at opleve f.eks. The Walkmen og Blur og Arcade Fire og alle de andre, Jens og jeg plejer at rose til skyerne og sikkert ejer alle officielle (og en god portion mindre officielle) udgivelser med. Men disse musiknavne er heller ikke hele verden, de er “kun” en del af den. <\/p>\n

Der er vel tre typer koncertoplevelser, man kan have, og De Der Savner Velkendte Bands Og Solister Der Spiller Rigtig Rock, g\u00e5r s\u00e5 vidt jeg kan se efter \u00e9n bestemt af dem. Lad mig pr\u00f8ve at eksemplificere.<\/p>\n

Der var i \u00e5r flere navne, som jeg havde et godt kendskab til og har oplevet tidligere. Det kunne v\u00e6re f.eks. Calexico eller Kraftwerk. Oplevelsen af en koncert med et s\u00e5 velkendt navn kan blive en gensynsgl\u00e6de, en forventning (Spiller de mon “Computerlove”? Kommer der nye numre? ) som enten bliver indfriet helt, delvis eller slet ikke. N\u00e5r Jens skriver om koncerter med bands, han holder af, m\u00e6rker man tydeligt denne blanding af gensynsgl\u00e6de og forventning.<\/p>\n

S\u00e5 var der andre navne, hvis musik jeg kendte godt, men som jeg aldrig tidligere har v\u00e6ret til koncert med. Det kunne v\u00e6re f.eks. James Blake eller John Grant eller Animal Collective. Oplevelsen er ikke en gensynsgl\u00e6de, men en forventning (Spiller han mon “Marz”? Er han mon lige s\u00e5 god p\u00e5 en scene som i studiet?). Set ud fra dette forventningsperspektiv var Blake rigtig god, Grant f\u00e6nomenal og Animal Collective en fuser.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der navne, hvis musik jeg slet ikke kendte til. Det kunne v\u00e6re f.eks. Sohn eller Meher & Sher Ali. Her er oplevelsen i h\u00f8j grad en opdagelsesrejse, der kan ende med at man farer vild eller opdager et nyt sted. I \u00e5r var der mest tale om gode oplevelser i denne kategori; et par var endog rigtig gode.<\/p>\n

En koncert med en enkelt kunstner kan ogs\u00e5 rumme denne blanding af det velkendte og det nye, og mange gange har musikerne planlagt s\u00e6tlisten n\u00f8je \u2013 der skal v\u00e6re noget velkendt, noget ikke s\u00e5 kendt og m\u00e5ske ogs\u00e5 noget nyt, de vil pr\u00f8ve af. Hvis man t\u00e6nker p\u00e5 en musikfestival ikke kun som en stor samling koncerter men ogs\u00e5 som s\u00e5dan en planlagt helhed med noget velkendt, noget mindre kendt og noget helt ukendt, bliver det klart hvorfor det at sammens\u00e6tte repertoiret til en stor musikfestival er s\u00e5 kompliceret og hvorfor forventningen om Det Band Eller Den Solist Jeg Kender ligner forventningen om Den Sang Jeg Kender s\u00e5 meget.<\/p>\n

Den enighed, som De Der Savner Velkendte Bands Og Solister Der Spiller Rigtig Rock ofte postulerer, er desuden mindre reel end vi ofte tror. Vi har en tendens til at tro at det segment, vi selv f\u00e6rdes i og har l\u00e6rt at kende, udg\u00f8r verden. Da t\u00e6nker jeg p\u00e5 en 50-\u00e5rs-f\u00f8dselsdag jeg var til for nylig et sted p\u00e5 Sj\u00e6lland, hvor der herskede en uudtalt konsensus om at verden begynder og ender med hvad man kan h\u00f8re p\u00e5 The Voice.<\/p>\n

Eller jeg p\u00e5 t\u00e6nker i g\u00e5r eftermiddags, hvor jeg stod i k\u00f8 ved en bar, og lige bag ved stod tre unge fyre der snakkede om sidste \u00e5rs Roskilde-festival, der havde v\u00e6ret deres f\u00f8rste. Hvem var det nu, der var de vigtige navne p\u00e5 Orange Scene sidste \u00e5r? grublede de lidt. N\u00e5 ja, det var da Magtens Korridorer og Tyler The Creator.<\/p>\n

Der er ikke ret mange store rocknavne, der kan samle bredt. Det er ikke rockmusikkens skyld, men et udtryk for at der er mange segmenter. Rige Hanne siger mig ikke rigtig noget, men jeg kunne fornemme at ganske mange festivalg\u00e6ster var glade for hende. Mit bud er det i lige s\u00e5 h\u00f8j grad er rendyrkede popnavne som hende, Beyonc\u00e9, Lady Gaga m.fl. der vil kunne samle et stort bredt publikum.<\/p>\n

N\u00e5, fred med det. For at det hele ikke skal kamme over i hellighed er det nok bedst at jeg husker at n\u00e6vne at jeg lige nu sidder og lytter til Calexico, mens IC3-toget klatrer nordp\u00e5.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg lover at det bliver det sidste indl\u00e6g fra mig om Roskilde-festivalen 2013, og jeg kan lige s\u00e5 godt bruge det til at f\u00e5 \u00f8rerne i maskinen. For jeg er ikke enig med den holdning, der ofte gives udtryk for: At der skal v\u00e6re nogle flere Velkendte Bands Og Solister Der Spiller Rigtig Rock, og … L\u00e6s videre Vejen hjem<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"author":498,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,31],"tags":[],"class_list":["post-33990","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-at-drikke-for-at-glemme","category-roskilde-2013"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/33990","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/498"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=33990"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/33990\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=33990"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=33990"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=33990"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}