{"id":3427,"date":"2008-10-15T11:42:06","date_gmt":"2008-10-15T09:42:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=3427"},"modified":"2008-10-15T11:42:06","modified_gmt":"2008-10-15T09:42:06","slug":"its-alive-eller-er-det","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/its-alive-eller-er-det\/","title":{"rendered":"It's alive – eller…?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

For hvert ene gode er der mindst 49 d\u00e5rlige. Nej, vi snakker ikke argumenter for vores lands krig i Irak, men derimod de af rockbands s\u00e5 frygtede livealbums. For hvor er det usandsynligt f\u00e5 givende af slagsen der findes. Skriver dette fordi jeg i sidste uge erhvervede en af de sj\u00e6ldne undtagelser for denne skuffelsens regel, The Clash’s 50 minutters-set fra andenaftenen p\u00e5 New York’s nu nedrevne Shea Stadium, i oktober 1982, da The Only Band That Matters spillede support for The Who.<\/p>\n

The Clash har tidligere udsendt From Here To Eternity, en best\u00e5et livesamling med spredte optagelser fra bandets karriere, hvor den allerst\u00f8rste bedrift n\u00e6sten m\u00e5 v\u00e6re Mick Jones’ samlende efter-homogenisering af de forskellige Clash-\u00e5rganges meget skiftende lyd og udtryk. At han ved den lejlighed faldt over mixerpulten, s\u00e5 hans eget guitarspor tilf\u00e6ldigvis r\u00f8g op i faretruende n\u00e6rhed af max-volumen, kan vel tilgives, for Mick Jones’ h\u00f8jelektriske guitar i The Clash er altid v\u00e6rd at h\u00f8re p\u00e5.<\/p>\n

Den nye Shea-plade har en anderledes naturlighed i sin slankere, direkte lyd. Og hvad mere er, dokumenterer den bandet som det l\u00f8d p\u00e5 en enkelt l\u00f8srevet aften, et komplet set med The Clash’s originale dramaturgi. Havde frygtet dette enorme stadions massive lydforhold ville ber\u00f8ve oplevelsen dens finere nuancer, men nej, The Clash lever p\u00e5 Shea helt op til egen mytologiske status, som den levende jukebox der br\u00e6nder s\u00e5 klart igennem. Dr\u00f8mmen om det perfekte rocknrollband gives i mange afskygninger, men n\u00e6ppe mere dynamisk, magtfuldt, uptight – men loose! – end her.<\/p>\n

Det er det med det levende, der ofte spiller et grimt trick n\u00e5r den volumenh\u00f8je koncertsituation skal transformeres ned p\u00e5 en plade. I mange \u00e5r var den almene opfattelse, at Thin Lizzy med dbl-LP’en Live & Dangerous fra 1978 m\u00e5ske havde beg\u00e5et omtrent verdens bedste rock-livealbum. I sin aktuelle biografi Bowie, Bolan & The Brooklyn Boy<\/em> fort\u00e6ller den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende producer Tony Visconti specifikt omkrig L&D, at Phil Lynott ovenp\u00e5 selve show-indspilningen gik i studiet med Visconti og genindspillede leadvokaler samt bassspor p\u00e5 alle sange. Hvorefter bandets to guitarister – Scott Gorham og Brian Robertson – overdubbede samtlige guitarroller….!<\/p>\n

Et velfungerende produkt indeed, men en liveplade, nej vel? Bruce Springsteen har ogs\u00e5 udsendt et – for hans standard – underpr\u00e6sterende og tvivlsomt scenedokument. P\u00e5 3dbl-LP’en Live 1975-85 optr\u00e6der hans centrale ‘Backstreets’ s\u00e5ledes i en optagelse fra et 1978-show, hvorfra 4-5 minutter, hele liveversionens ubetalelige ‘Sad Eyes’-stykke, er sk\u00e5ret bort, h\u00e5rdt og brutalt. M\u00e5ske det er for puritansk og kedeligt, at forvente den faktuelle gengivelse af et show, med dertil tilh\u00f8rende fejl og mangler, men der kunne<\/em> v\u00e6re gr\u00e6nser.<\/p>\n

En stor personlig favorit har altid v\u00e6ret The Ramones’ It’s Alive-dbl-LP, fra deres nyt\u00e5rsaftensshow i London’s Rainbow Theatre, 1977\/78. Og her synes intet \u00e6ndret eller forbedret fra selve aftenen. Men en svaghed er alligevel dukket op; k\u00f8bte for nogle \u00e5r siden en anden – og mindre fokuseret – liveplade med Da Brudders, optaget i New York kun en uge efter London-koncerten. At erfare der, Joey Ramone’s tungen-lige-i-munden-scenesnak, er s\u00e5 godt som It’s Alive-identisk, er en nedtur. Spontaniteten var ikke spontan, \u00f8jeblikket var koreograferet. Den viden kl\u00e6der ikke The Ramones og deres It’s Alive .<\/p>\n

P\u00e5 den vis var det langt nemmere at turnere f\u00f8r internet bandt sammen i instant f\u00e6llesdeling af information. F\u00f8r kunne bands gentage samme show aften efter aften efter aften, og en dramaturgisk overraskelse kunne forblive en overraskelse. Men n\u00e5r nu f.eks. The Last Shadow Puppets forleden tog Leonard Cohen’s ‘Memories’ med i deres set, har de forventningsfulde koncertsale bandet meget snart skal bes\u00f8ge, allerede den mulige oplevelse med i bevidstheden. Nej, det skal ikke v\u00e6re nemt. Lad os slutte med en improviseret top-5 over favorit-livealbums – og lad h\u00f8re jeres…<\/p>\n

1. Bruce Springsteen & The E Street Band – Passaic Night (fra 1978, findes desv\u00e6rre kun som bootleg!)
\n2. The Clash – Live At Shes Stadium
\n3. Jerry Lee Lewis – Live At The Star Club, Hamburg
\n4. David Bowie & The Spiders From Mars – Santa Monica ’72
\n5. The Ramones – It’s Alive<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For hvert ene gode er der mindst 49 d\u00e5rlige. Nej, vi snakker ikke argumenter for vores lands krig i Irak, men derimod de af rockbands s\u00e5 frygtede livealbums. For hvor er det usandsynligt f\u00e5 givende af slagsen der findes. Skriver dette fordi jeg i sidste uge erhvervede en af de sj\u00e6ldne undtagelser for denne skuffelsens … L\u00e6s videre It's alive – eller…?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n