Man opdager og genopdager interessante ting i sin juleferie. I g\u00e5r opdagede jeg f.eks. efter 8 \u00e5rs parforhold at min bedre halvdel ikke kan lide m\u00f8rk chokolade med kokosfyld.<\/p>\n
<\/p>\n
I den mere substantielle afdeling genopdager jeg med j\u00e6vne mellemrum gamle cd’er fra min samling, da de ca. 1500 cd’er for det meste er gemt af vejen i kasser. Cd’erne kommer frem i lyset for en kort stund, n\u00e5r jeg ripper dem til en ekstern harddisk og overf\u00f8rer dem til iPod’en.<\/p>\n
Den anden dag genfandt jeg Opus Dei<\/em> med Laibach, som vi dengang i 1987 kaldte for et jugoslavisk band. P\u00e5 mange m\u00e5der foregriber dette albums tunge techno-rock med (ofte) tyske tekster og br\u00f8levokal Rammstein (omend uden den bund af firser-thrash metal<\/em>, som Rammstein har). Pr\u00f8v bare at h\u00f8re “Leben\/Tod” eller Queen-coverversionen “Ein Leitbild”.<\/p>\n Desv\u00e6rre forstod kun f\u00e5 deres satiriske kommentar til den omsiggribende nationalisme i Jugoslavien, og nogle af deres tekster fremst\u00e5r i bakspejlet som ufrivillige profetier. Kun 4 \u00e5r efter albummet blev udsendt, rullede forbundsh\u00e6rens tanks igennem gaderne i Ljubljana – den slovenske hovedstad, som p\u00e5 tysk hedder Laibach.<\/p>\n <\/p>\n I en noget anden afdeling, men fra samme tid er Yemenite Songs<\/em> med israelske Ofra Haza. Hendes familie kom fra Yemen, og hendes musik var et m\u00f8de mellem mellem\u00f8stlige klange, blik-slagt\u00f8j og tekster p\u00e5 hebr\u00e6isk og arabisk. Jeg kan huske et tv-program, hvor israelske unge beskrev hendes musik som h\u00e5bl\u00f8st gammeldags, “ikke-vestlig” som den var. Og jeg husker billederne af en ung, sorth\u00e5ret kvinde i tung, guldbesat folkedragt fra Yemen.<\/p>\n Musikken swinger helt f\u00e6nomenalt og blev samplet af mange hip-hop- og house-musikere. Teksterne forst\u00e5r jeg ikke meget af. En arabisk lingvist, jeg engang kendte (og som i parentes bem\u00e6rket s\u00e5 lige s\u00e5 godt ud som Ofra Haza), fortalte mig engang, at de sangtekster, som l\u00f8d som de handlede om J\u00f8rgen Schleimanns indk\u00f8b af haveredskaber, faktisk var lidenskabelige k\u00e6rlighedssange.<\/p>\n Ofra Haza fik et mindre hit med en house-udgave af “Im N’in Alu” fra albummet og g\u00e6steoptr\u00e5dte hos bl.a. Iggy Pop og Sisters Of Mercy. Siden forsvandt hun ud i glemslen, internationalt i al fald, og d\u00f8de i en alder af 41 \u00e5r af en voldsom influenza, der vistnok skyldtes en HIV-infektion. Ak, ak, ak.<\/p>\n P\u00e5 sin m\u00e5de banede Ofra Haza vejen for accept af senere navne som vores allesammens Natacha Atlas, og alene for d\u00e9t er hun v\u00e6rd at mindes.<\/p>\n