{"id":36590,"date":"2013-11-21T11:29:32","date_gmt":"2013-11-21T09:29:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=36590"},"modified":"2013-11-21T13:05:46","modified_gmt":"2013-11-21T11:05:46","slug":"mordballader","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/mordballader\/","title":{"rendered":"Mordballader"},"content":{"rendered":"

\"bertrand-cantat-noir-desi-005\"<\/a><\/p>\n

I sommeren 2003 omkom den franske skuespillerinde Marie Trintignant i litauiske Vilnius af skaderne efter et voldeligt overfald beg\u00e5et af hendes dav\u00e6rende k\u00e6reste Bertrand Cantat. Trintignant havde modtaget en hengiven sms fra sin tidligere mand, hvilket fik en rasende jaloux Cantat til at miste besindelsen og overd\u00e6nge hende med slag, mange af dem rettet mod hovedet. Cantat forlod den aften i hast gerningsstedet, et hotelv\u00e6relse, og alarmerede f\u00f8rst n\u00e6ste morgen de lokale myndigheder, men da var det for sent. En hjerneskadet Trintignant d\u00f8de p\u00e5 hospitalet f\u00e5 dage efter, uden at v\u00e6re kommet til bevidsthed.<\/p>\n

So far, so bad. Bertrand Cantat ytrede i retten d\u00f8dsfaldet som en tragisk ulykke, tilstod fire af de nitten slag i hovedet, de litauiske myndigheder anklagede ham for, og fik slutteligt otte \u00e5rs f\u00e6ngsel for manddrab, da man godtog han ikke havde \u00f8nsket at dr\u00e6be, men m\u00e5tte have v\u00e6ret klar over d\u00f8d som en mulig konsekvens af de handlinger, han i ligegyldighed dog valgte at udf\u00f8re. I 2004 blev Cantat overf\u00f8rt til Frankrig, hvor et f\u00e6ngsel i Toulouse tog sig af ham. Tre \u00e5r senere blev han pr\u00f8vel\u00f8sladt for god opf\u00f8rsel, hvilket den afd\u00f8de skuespillerindes efterladte h\u00f8jlydt modsatte sig i de franske medier, da de s\u00e5 hans hurtige frihed som en negativt signal i den offentlige debat om vold mod kvinder.<\/p>\n

Bertrand Cantat var f\u00f8r den skels\u00e6ttende nat i Vilnius kendt hjemme i Frankrig som den karismatiske frontfigur i landets st\u00f8rste seri\u00f8se rockband Noir Desir. Han var tidens r\u00e5 poetiske stemme, politisk engageret, outspoken, kompromisl\u00f8s, ubestikkelig, i kontakt med b\u00e5de muse og r\u00f8dder, kendt og lyttet p\u00e5 for det sublime og det fremadstr\u00e6bende.\u00a0Efter Vilnius var han jaget vildt af helt andre grunde. Pressen satte spotlight p\u00e5, da ukendte gerningsm\u00e6nd br\u00e6ndte hans hus i Les Landes ned, mens han sad f\u00e6ngslet. Og efter l\u00f8sladelsen kom han p\u00e5 forsiderne igen, da hans ex-hustru begik selvmord, endda mens Cantat sov i hendes hus. Der gik l\u00f8se boulevardpresserygter om mere vold i den forbindelse, mod hende der ind\u00e6dt havde forsvaret hans karakter under retssagen i Vilnius.<\/p>\n

Noir Desir, det sidste synlige holdepunkt i hans tilv\u00e6relse, havde ventet p\u00e5 ham mens han sad inde, men samarbejdet fungerede ikke bagefter. Noir Desir-guitarist Serge Teyssot-Gay\u00a0gav ‘f\u00f8lelsesm\u00e6ssige, menneskelige og musikalske forskelle med Bertrand Cantat’, som grund for bandets endelige split i efter\u00e5ret 2010.\u00a0Siden en g\u00e6steoptr\u00e6den hist og her, og i 2011 endnu en Cantat-storm, omkring et skuespil i Montreal hvor han skulle synge med. Canadiske medier og politikere fik sat en h\u00f8jlydt stopper for den id\u00e9, da tanken om en kvindemorder p\u00e5 scenen faldt dem for opr\u00f8rende.<\/p>\n

Hvilket f\u00f8rer op til nutiden, i mandags, hvor den nye franske duo D\u00e9troit – best\u00e5ende\u00a0af Bertrand Cantat og basist\/multiinstrumentalist Pascal Humbert (tidligere16 Horsepower og Passion Fodder) –\u00a0udsendte debutalbummet\u00a0Horizons<\/em>. En plade der i flere m\u00e5neder har v\u00e6ret ventet, frygtet og generelt im\u00f8deset med stor sp\u00e6nding i Frankrig. Oprindeligt skulle den f\u00f8rst v\u00e6re udkommet p\u00e5 n\u00e6ste mandag, men der opstod ramaskrig fra feministgrupper, da netop den dato er international dag for afskaffelsen af vold mod kvinder. Udgivelsen blev i al hast fremrykket en uge.<\/p>\n

De f\u00f8rste franske anmeldelser i weekenden var positive, n\u00e6rmest lettede, og de f\u00f8lgende dage er flere kommet efter i samme dur. Man taler om at ‘den gamle Cantat’ er tilbage, at skarpheden og sansen for det lyriske er intakt, at stemmen stadig kan udtrykke l\u00e6ngsel og blidhed, desperation og fortvivlse, forl\u00f8sning og h\u00e5b som ingen andre i den nuv\u00e6rende franske musik. Og om Noir Desir, Frankrigs store tabte rockband, der lever naturligt videre i Cantat’s – ja, det emmer alts\u00e5 mere af egentlig soloplade end af duo – kunsterisk vellykkede formsammensmeltning af det velkendte og musikalsk abstrakte; de lange flader, de blide melodier, det goldt repetetive, det n\u00f8gne udtryk uden kunstige s\u00f8demidler.<\/p>\n

Men samtidig er der mellem linierne en reserverethed overfor mennesket Cantat i de anmeldelser. Som om, kan en enkelt overraskende god plade da undskylde den d\u00f8delige ugerning, han udsatte Marie Trintignant og hendes familie for? Og vil Frankrig nogensinde igen turde lade sig forf\u00f8re af den karakteristisk h\u00e6se stemme, der viste sig at tilh\u00f8re en kvindemishandler? Man vil gerne lukke den fortabte s\u00f8n tilbage ind i hjertet, men s\u00e5 igen, der er jo stadig blod p\u00e5 hans h\u00e6nder. Og han synger endda om f\u00e6ngslets begr\u00e6nsede horisont p\u00e5 den nye plade, og om en engel, der skal sove for altid, som han deler evigheden med. Farligt stof.<\/p>\n

Og ingen vil h\u00f8re disse tolv nye sange uden at t\u00e6nke p\u00e5 det skete. Og ikke mange vil gribes af dem uden at f\u00f8le instinktiv skyld derfor. Og det er<\/em>\u00a0sgu en sv\u00e6r ting at positionere sig omkring. For faktum er at Horizons<\/em>\u00a0– uanset sin tragiske forhistorie – er et fremragende godt album, s\u00e5 skarpt, fritfabulerende, sanse\u00e5rv\u00e5gent, eksplosivt og lydh\u00f8rt som forestilles kan.\u00a0Skal man som lyttende menneske frast\u00e5 enhver nydelse af denne store kunst, fordi man derved bliver indirekte medskyldig – guilt by association<\/em>, som Morrissey kalder det – i det forf\u00e6rdelige drab for ti \u00e5r siden? Eller skal man give den forfulgte Betrand Cantat fri og turde ham igen, idet han beviseligt har udst\u00e5et sin retslige straf, og fordi man t\u00f8r g\u00e5 udfra, han om nogen for altid vil b\u00e6re p\u00e5 beklagelsens byrde?<\/p>\n