{"id":36702,"date":"2013-11-26T16:43:11","date_gmt":"2013-11-26T14:43:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=36702"},"modified":"2013-11-26T16:46:45","modified_gmt":"2013-11-26T14:46:45","slug":"spol-tilbage","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/spol-tilbage\/","title":{"rendered":"Spol tilbage"},"content":{"rendered":"

\"item\"<\/a><\/p>\n

Jeg har f\u00f8rst f\u00e5et h\u00f8rt det seneste album med Manic Street Preachers nu. Titelnummeret fra Rewind The Film<\/em> dukkede op her p\u00e5 bloggen for nogle m\u00e5neder siden.<\/a> P\u00e5 mange m\u00e5der er det typisk for albummet, som jeg synes er et af deres absolut mere vellykkede. Den walisiske trio er forbi sin storhedstid p\u00e5 hitlisterne og kan n\u00e6ppe fylde et stadion igen udenfor hjemlandet, og selv om de seneste par albums havde stedvist godt melodimateriale, var det som om de stod lidt i stampe ogs\u00e5. P\u00e5 Rewind The Film<\/em> er der en hel del mere eftert\u00e6nksomhed at spore; der er skruet ned for de Brian May-agtige guitarudladninger og i stedet er der kommet en akustisk tone ind. P\u00e5 et par af numrene er det andre end James Dean Bradfield, der synger det meste. Titelnummeret, hvor Richard Hawley g\u00f8r det rigtig flot, er det ene eksempel. Og s\u00e5 er der et instrumentalnummer \u2013 jeg tror det er f\u00f8rste gang for dem. Af og til har Bradfield, Jones og Moore f\u00e5et sm\u00e6k for at fors\u00f8ge sig med en gang bl\u00f8d rock (t\u00f8r man bruge en s\u00e5dan betegnelse her p\u00e5 bloggen?), men jeg kan godt lide den tydelige inspiration fra is\u00e6r Burt Bacharach, der ogs\u00e5 tidligere i bandets karriere har stukket hovedet frem her og der.\u00a0 De egentlig ret forsigtige eksperimenter med bandets lyd har hjulpet.<\/p>\n

Det er endnu mere tydeligt end det har v\u00e6ret l\u00e6nge, at de vrede unge m\u00e6nd fra for 20 \u00e5r siden t\u00e6nker p\u00e5 noget andet nu med sange som “Running Out Of Fantasy” og “This Sullen Welsh Heart”. “I Miss The Tokyo Skyline” er dog nok mit yndlingsnummer \u2013 en vemodig asiatiskklingende violin, et loop, der driver sangen frem og en tekst om gl\u00e6den ved at rejse ud, en hyldest til Japan og det p\u00e5 \u00e9n gang velkendte og meget fremmedartede. Jeg har v\u00e6ret der selv og ved, hvad de vil sige med teksten.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har f\u00f8rst f\u00e5et h\u00f8rt det seneste album med Manic Street Preachers nu. Titelnummeret fra Rewind The Film dukkede op her p\u00e5 bloggen for nogle m\u00e5neder siden. P\u00e5 mange m\u00e5der er det typisk for albummet, som jeg synes er et af deres absolut mere vellykkede. Den walisiske trio er forbi sin storhedstid p\u00e5 hitlisterne og … L\u00e6s videre Spol tilbage<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n