{"id":38563,"date":"2014-02-20T19:56:56","date_gmt":"2014-02-20T17:56:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=38563"},"modified":"2014-02-22T18:59:29","modified_gmt":"2014-02-22T16:59:29","slug":"this-charming-debut","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/this-charming-debut\/","title":{"rendered":"This charming debut"},"content":{"rendered":"

\"51CBkslJJrL\"<\/a><\/p>\n

Det var ingen perfekt debut, The Smiths f\u00f8rste album. Husker faktisk mest at de t\u00e5rnh\u00f8je forventninger f\u00f8lte sig lidt svigtet. Savnede som b\u00e6redygtig helhed tilstedev\u00e6relsen af gennembrudssangen ‘This Charming Man’. Og fandt at der i mods\u00e6tning til niveauet p\u00e5 de tre allerede udsendte singler – b\u00e5de A- samt B-sider – fandtes venstreh\u00e5ndsfyld her, der gik i jodleri og indimellem var kl\u00e6dt ud som tomgang. Bedre blev det heller ikke af John Porter’s produktion, som overordnet stod for steril og flad. Og alligevel var der meget at begejstres over. Som Morrissey’s overlegent personlige popbrug af seri\u00f8se ord. Og Johnny Marr’s uds\u00f8gte guitarspil, af en helt anden og aldrig f\u00f8r opfundet verden. Og to-tre nye sange der lovede endnu mere for The Smiths’ fremtid. Som ‘Still Ill’, der med sit uptempo-melodiske og uimodst\u00e5elige ‘England is mine, it owes me a living’<\/em>-manifest uforst\u00e5eligt nok aldrig blev udsendt som single. Og ‘Reel Around The Fountain’, der viste et ungt band der turde og kunne spille tilbageholdent med stor effekt. Samt afslutningssangen ‘Suffer Littke Children’, hjems\u00f8gt af en s\u00e5 hjertesk\u00e6rende smuk Johnny Marr guitar-figur, man umiddelbart ikke skulle tro sangen kunne handle om de berygtede b\u00f8rnemord, der blev udf\u00f8rt p\u00e5 og omkring Saddleworth Moor udenfor Manchester i start-60’erne. Men det gjorde den, p\u00e5 n\u00e6rmest hjems\u00f8gt vis. The Smiths<\/em> blev udsendt i dag for 30 \u00e5r siden.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var ingen perfekt debut, The Smiths f\u00f8rste album. Husker faktisk mest at de t\u00e5rnh\u00f8je forventninger f\u00f8lte sig lidt svigtet. Savnede som b\u00e6redygtig helhed tilstedev\u00e6relsen af gennembrudssangen ‘This Charming Man’. Og fandt at der i mods\u00e6tning til niveauet p\u00e5 de tre allerede udsendte singler – b\u00e5de A- samt B-sider – fandtes venstreh\u00e5ndsfyld her, der gik … L\u00e6s videre This charming debut<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n