\nRichard Ashcroft udsender p\u00e5 mandag sin 3. soloplade, Keys to the World. I den forbindelse er der en ret ond men ikke destomindre underholdende anmeldelse i dagens The Guardian, hvor Ashcroft f\u00e5r det glatte lag for b\u00e5de tekst og musik.<\/p>\n
Det synes h\u00e5rdt, for det st\u00e5r slet ikke s\u00e5 slemt til, som det gjorde p\u00e5 forg\u00e6ngeren med den endnu tonstungere titel, Human Conditions, hvor Richard Ashcroft i disse \u00f8rer (jeg ved Pastoren ikke er enig) l\u00f8d helt blottet for m\u00e5l og mening. Det g\u00f8r han heldigvis ikke l\u00e6ngere p\u00e5 det nye album, hvor livet og lysten til det synes genfundet. Hvor det kl\u00e6der Richard Ashcroft atter at kigge l\u00e6ngere ud end til egen navle!<\/p>\n
Dramaturgien l\u00f8ber som den har gjort siden The Verve gik i opl\u00f8sning. Store ballader efterf\u00f8lges af endnu st\u00f8rre ballader, efterf\u00f8lges af lidt mindre ballader. Kun i enkelte tilf\u00e6lde brydes det “voksne” beat, som her i \u00e5bningsnummeret, den noget blinde rocker “Why Not Nothing?”. Altafg\u00f8rende forskel p\u00e5 sidst og nu er Richard’s engagement, der igen er tilstede. Det g\u00f8r en verden til forskel.<\/p>\n
“Words get in the Way” hedder en af sangene, hvis titel synes taget ud af Guardian-anmelderens train of thought omkring Ashcroft’s tekstskrivning. Og jo, journalisten har sikkert ret, Ashcroft er ofte pomp\u00f8st h\u00f8jtravende i kampen med tilv\u00e6relsens helt store st\u00f8rrelser i sine vers. Men det er ligemeget. For Richard Ashcroft er soulsanger i ordets bedste, mest klassiske forstand. Hos ham ligger oplevelsen i selve stemmen, ikke i de ord den bruger.<\/p>\n
http:\/\/www.guardian.co.uk\/filmandmusic\/story\/0,,1690048,00.html
\n<\/a><\/p>\n