{"id":3912,"date":"2008-11-07T12:25:40","date_gmt":"2008-11-07T10:25:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=3912"},"modified":"2008-11-07T12:25:40","modified_gmt":"2008-11-07T10:25:40","slug":"at-sta-uden-for-junglen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/at-sta-uden-for-junglen\/","title":{"rendered":"At st\u00e5 uden for junglen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

N\u00e5r denne blogs forfattere holder statusm\u00f8de, sker det n\u00e6sten automatisk at vi kommer til at snakke om musik og hvad vi h\u00f8rer. Somme tider er vi r\u00f8rende enige, somme tider det modsatte. Vi kan tale l\u00e6nge og lidenskabeligt om albums, som kun f\u00e5 mennesker kender. Men der er nogle ubevidste kriterier for hvad vi kaster os over. Det m\u00e5 helst ikke v\u00e6re alt for “mainstream” (hvad det vage begreb s\u00e5 end betyder) og klich\u00e9fyldt. Det skal v\u00e6re nyskabende, men m\u00e5 ogs\u00e5 gerne henvise til den lange musiktradition og der m\u00e5 meget gerne ogs\u00e5 v\u00e6re nogle gode melodier. Og s\u00e5 skal det v\u00e6re rock eller country eller countryrock eller folkrock eller elektronisk inspireret rock eller med rock besl\u00e6gtede genrer som disco, soul eller reggae.<\/p>\n

Det store, gabende hul i min musiksamling er jazz<\/strong>. Jeg har en hel del klassisk musik og kan endog n\u00e6vne en del komponister, jeg s\u00e6tter endog meget h\u00f8jt (Gustav Mahler, F\u00e9deric Chopin, Erik Satie, J.S. Bach, Claude D\u00e9bussy). Men ak, jeg er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re ignorant inden for jazzmusik. Der er lidt Miles Davis, lidt Astrud Gilberto og lidt Stan Getz og vistnok ogs\u00e5 en live-optagelse med John Coltrane. Det er d\u00e9t ud af en bestand p\u00e5 et par tusinde cd’er.<\/p>\n

For nylig var Jens s\u00e5 uforsigtig at skrive et indl\u00e6g her, hvor der begyndte at komme kommentarer om ber\u00f8mte jazzmusikere. Her d\u00f8de diskussionen lynhurtigt hen.<\/p>\n

I gamle dage faldt der ganske mange sm\u00e5- og storracistiske bem\u00e6rkninger om at jazz var en gang junglemusik; vores allesammens Nobelprismodtager fra Fars\u00f8 Johannes V. Jensen var storleverand\u00f8r af denne form for h\u00e5n af noget, man ikke vil forst\u00e5. Den slags er man gudskelov holdt op med, men jazzgenren er for mig en jungle – en stor skov, jeg st\u00e5r uden for og har sv\u00e6rt ved at finde ind i. I virkeligheden er jazz den rigtige “alternative musik”.<\/p>\n

En af mine gamle bekendte fra begyndelsen af 1990’erne var fra USA. Han kendte og var vokset op med The Replacements, Mission of Burma, R.E.M. osv., men nu var han begyndt at kaste sin k\u00e6rlighed p\u00e5 jazz. Han kunne tale begejstret om albums med Bill Evans og Charles Mingus; jeg f\u00f8lte mig gr\u00e6nsel\u00f8st ignorant. S\u00e5 talte vi heldigvis ogs\u00e5 lidt om rock, s\u00e5 jeg kunne f\u00f8le mig tryg p\u00e5ny.<\/p>\n

(Bad Brains gik forresten den modsatte vej musikalsk; de startede med at spille fusionsjazz og havnede s\u00e5 i deres specielle blanding af hardcore, metal og reggae.)<\/p>\n

I forrige uge var jeg s\u00e5 til en jazzkoncert med en sangerinde, som min kone havde g\u00e5et i klasse med tilbage i gymnasiet. Det var faktisk en rigtig god oplevelse. Musikerne var fint sammenspillede og den brasilianske trommeslager var p\u00e5 \u00e9n gang ekstremt tight og en 110% afslappet, lun f\u00e6tter. Men \u00e9n underlig tanke fik den kroniske rock mv.-person: hvor var det underligt at sidde ned og v\u00e6re helt stille til en s\u00e5 hektisk og egentlig meget kropslig musik!<\/p>\n

Jeg er ikke alene om at have gjort mig disse tanker og om at pr\u00f8ve at komme videre. Alexis Petridis, der er (en ganske interessant) rockanmelder p\u00e5 The Guardian, fort\u00e6ller om sine ikke helt forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at komme til at forst\u00e5 og p\u00e5sk\u00f8nne jazzmusikkens mange kvaliteter i http:\/\/www.guardian.co.uk\/music\/2008\/nov\/07\/london-jazz-festival<\/a>. L\u00e6s hans artikel – den er v\u00e6rd at bruge tid p\u00e5.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r denne blogs forfattere holder statusm\u00f8de, sker det n\u00e6sten automatisk at vi kommer til at snakke om musik og hvad vi h\u00f8rer. Somme tider er vi r\u00f8rende enige, somme tider det modsatte. Vi kan tale l\u00e6nge og lidenskabeligt om albums, som kun f\u00e5 mennesker kender. Men der er nogle ubevidste kriterier for hvad vi kaster … L\u00e6s videre At st\u00e5 uden for junglen<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n