S\u00e5 er kulturkanonen blevet offentliggjort. Facitlisten fra regimet, der ville g\u00f8re en ende p\u00e5 ekspertv\u00e6lde og smagsdommeri. “Den gode smag” kapslet ind i Dannebrog og sendt afsted mod skoleb\u00e6nke og nye generationer. Hvad skal man sige og mene om det cirkus?<\/p>\n
Den rytmiske kanonliste i sig selv fremst\u00e5r som en blanding af det indlysende og det obskure; At Kim Larsen’s V\u00e6rs’go er med synes s\u00e5 logisk, at det n\u00e6sten er overfl\u00f8digt at n\u00e6vne. Gasolin’ medvirker til geng\u00e6ld m\u00e6rkv\u00e6rdigt nok kun med koncertpladen Live S\u00e5dan, som nok ikke mange ellers vil s\u00e6tte p\u00e5 en top-5 over Gasolin’-udgivelser. Sort Sol\/Sods glimrer ved uforst\u00e5eligt frav\u00e6r.<\/p>\n
Og n\u00e5r man nu bem\u00e6rker det fra den vinkel, er det faktisk kun Klich\u00e9 med 25 \u00e5r gamle Supertanker, der repr\u00e6senterer de generationer som var unge efter 68’erne. Medmindre vi alts\u00e5 lige undtager Trine Dyrholm & The Moonlighters med “Danse i m\u00e5neskin”…! For nej, listen har ikke fundet plads til hiphop, ikke til rocknroll, ikke til pop eller nogetsomhelst andet, der er lavet efter Sebastian, Gnags, Anne Linnet, TV2, CV J\u00f8rgensen, John Mogensen, Shubidua, Lars Lilholt og de andre p\u00e5 listen for efterh\u00e5nden meget l\u00e6nge siden var toneangivende i branchen.<\/p>\n
Det er ikke s\u00e5 fandens sv\u00e6rt at finde sin vej rundt i den danske sangskat. For det f\u00f8rste fylder den ikke s\u00e5 meget. For det andet har tiden det med at lade d\u00e9t synke til bunds, som rent kvalitetsm\u00e6ssigt ikke er b\u00e6redygtigt. S\u00e5 derfor synes en bl\u00e5stempling af visse v\u00e6rker frem for andre un\u00f8dvendig. For tingene giver jo sig selv. Kulturkanonen pr\u00f8ver at fravriste os alle vores sunde personlige d\u00f8mmekraft. Den viser ikke gymnasie- og folkeskolel\u00e6rerne, og vi andre der ogs\u00e5 skal give faklen videre, den tillid, det er at sige “lyt selv og bed\u00f8m”.<\/p>\n
Heldigvis kommer der en dag et valg. Og bliver regeringen da en ny og anden, kan man egentlig kun h\u00e5be, at den uheldige kanon tr\u00e6kkes tilbage, og for eftertiden udelukkende bruges som eksempel p\u00e5, hvor galt det kan g\u00e5, n\u00e5r eventyrlystne politikere g\u00f8r sig ud i disciplinen kulturelt smagsdommeri.<\/p>\n