Ja, Pete Doherty dukkede op. Ja, Pete var ret p\u00e5virket. Ja, Carl Barat er ligegyldig som sanger\/co-frontmand ved siden af ham. Ja, lyden var ikke bedre end ringe. Ja, Libertines-trommeslageren powerspillede, som var han med i en heavy-jam i 80’erne. Ja, uskarphedens flag vajede h\u00f8jt over scenen. Ja, settet var ufokuseret langt. Ja, ‘Music When The Lights Go Out’ stod som aftenens h\u00f8jdepunkt og l\u00f8d faktisk mere af Babyshambles (let og underspillet). Ja, i ekstranumrene fik den p\u00e5 aftenen s\u00e5 inkompetente lydmand endelig de mega-komprimerede trommer skruet lidt ned, s\u00e5 bandets musik kunne l\u00f8fte sig, specielt i sekvensen ‘What Became Of The Likely Lads’\/’Up The Bracket\/’What A Waster’. Ja, aftenen var som s\u00e5dan mere vild kaos-happening end skarp koncert. Ja, det var \u00f8jensynligt det mange kom for at opleve. Freakshow som gendannet ungdomsopr\u00f8r. Pengemaskine forkl\u00e6dt som n\u00f8dvendighed. Slet ikke det The Libertines handlede om dengang de eksisterede som band og udsendte deres to plader. Det ville s\u00e5dan kl\u00e6de Pete Doherty og Carl Barat at have tilskrevet setlisten en tre nye sange eller fire, der med frisk luft kunne bringe The Libertines lidt af den nutid, de med st\u00f8rste selvf\u00f8lgelighed sang udfra for 10-11 \u00e5r siden. Not anymore. Her er hvad blev spillet i Vega:<\/p>\n
The Delaney
\nCampaign of Hate
\nVertigo
\nDen S\u00f8mand han m\u00e5 lide (sunget af John Hassall)
\nTime for Heroes
\nHorrorshow
\nBegging
\nThe Ha Ha Wall
\nMusic When the Lights Go Out
\nWhat Katie Did
\nThe Boy Looked at Johnny
\nBoys in the Band
\nCan’t Stand Me Now
\nLast Post on the Bugle
\nThe Saga
\nDeath on the Stairs
\nDon’t Look Back Into the Sun
\nTell the King
\nThe Good Old Days
\n+ + +
\nFrance
\nWhat Became of the Likely Lads
\nUp the Bracket
\nWhat a Waster
\nI Get Along
\nSally Brown<\/strong><\/p>\n