{"id":42568,"date":"2014-11-17T20:24:26","date_gmt":"2014-11-17T18:24:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=42568"},"modified":"2014-11-17T22:23:29","modified_gmt":"2014-11-17T20:23:29","slug":"i-denne-verden-vil-jeg-ikke-vaere-trist","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/i-denne-verden-vil-jeg-ikke-vaere-trist\/","title":{"rendered":"I denne verden vil jeg ikke v\u00e6re trist"},"content":{"rendered":"

\"gasparyan\"<\/a><\/p>\n

I dag fik jeg I Will Not Be Sad In This World\/Moon Shines At Night <\/em>med den armenske duduk-musiker Djivan Gasparyan. Der er tale om en remastered genudsendelse af to gamle albums fra 1980’erne. Det er meget sv\u00e6rt ikke at t\u00e6nke p\u00e5 arbejdstitlen for det album, som blev til Vejen hjem til rocknroll. <\/em>Der er ingen forbindelse til Jens’ f\u00f8rste soloalbum og heller ikke nogen forbindelse til rocknroll. Det skulle m\u00e5ske v\u00e6re, at Djivan Gasparyan dukker op p\u00e5 soundtracket til Martin Scorceses film The Last Temptation of Christ, <\/em>som er komponeret af Peter Gabriel.<\/p>\n

Jeg ved at ogs\u00e5 Brian Eno er meget fascineret af Djivan Gasparyans musik og kalder den for den mest sj\u00e6lfulde musik, han nogensinde har h\u00f8rt. <\/a>Efter sigende skulle titlen I Will Not Be Sad In This World <\/em>skyldes netop Eno og v\u00e6re en reaktion p\u00e5 det voldsomme jordsk\u00e6lv i Armenien i 1988.<\/p>\n

En duduk er et armensk tr\u00e6bl\u00e6seinstrument i familie med oboen, men lyden minder mere om en saxofon (der faktisk ogs\u00e5 klassificeres som et tr\u00e6bl\u00e6seinstrument) og om en alt-fl\u00f8jte. P\u00e5 de to albums, jeg nu har f\u00e5et fat i (det ene havde jeg allerede, da det oprindelig udkom), st\u00e5r instrumentet alene og skaber en helt s\u00e6rlig p\u00e5 \u00e9n gang melankolsk og venlig stemning. Perfekt til t\u00e6nksomme aftener \u2013 en rigtig novemberplade af den gode slags.<\/p>\n

Herunder er et nummer at starte med.<\/p>\n