\nSangerinden Isobel Campbell fra lyse, gennemsigtige Belle & Sebastian koblet med Mark Lanegan, m\u00f8rkets egen stemme fra Queens of the Stone Age, Screaming Trees og en r\u00e6kke dystre soloplader. P\u00e5 papiret ser den kombination hverken lykkelig eller holdbar ud, men virkelighed overrasker heldigvis. For de to har sammen p\u00e5 nye Ballad of the Broken Seas skabt et dragende kontrastfyldt univers, bygget op hovedsageligt omkring hendes enkle, skeletagtige sange.<\/p>\n
Hun er Nancy Sinatra, han er Lee Hazlewood, uskyld m\u00f8der udyr, men uden at vi beh\u00f8ver kalde det kitsch. Dertil stikker Lanegan som sanger alt for dybt. I en t\u00f8rt bl\u00e6sende udgave af Hank Williams’ evergreen “Ramblin’ Man” synger han passende ” I love to see the towns a-passin\u2019 by \/ And to ride these rails \u2019neath god\u2019s blue sky \/ Let me travel this land from the mountains to the sea \/ \u2019cause that\u2019s the life I believe he meant for me \/ And when I\u2019m gone and at my grave you stand \/Just say God called home your ramblin\u2019 man”, mens hendes stemme forg\u00e6ves kalder ham, s\u00e5 ikke et voksent \u00f8je \u00f8nsker at forblive t\u00f8rt.<\/p>\n