{"id":43629,"date":"2015-02-14T17:17:32","date_gmt":"2015-02-14T15:17:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=43629"},"modified":"2015-02-14T17:23:25","modified_gmt":"2015-02-14T15:23:25","slug":"i-am-the-cosmos","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/i-am-the-cosmos\/","title":{"rendered":"I Am The Cosmos"},"content":{"rendered":"

\"iamthecosmos\"<\/a><\/p>\n

I g\u00e5r aftes fik jeg efter flere \u00e5rs till\u00f8b omsider set Nothing Can Hurt Me, <\/em>der er Olivia Costas dokumentarfilm fra 2012 om Big Star. Det er en gribende skildring af et rocknavn, jeg holder meget af. DVD’en har st\u00e5et p\u00e5 min reol i godt stykke tid; jeg bestilte filmen i USA. N\u00e5r man har en regionsfri dvd-afspiller er dette ikke en hindring.<\/p>\n

Jeg fik f\u00f8rst k\u00f8bt #1 Record\/Radio City <\/em>p\u00e5 en f\u00e6lles cd i sensommeren 1992, da jeg for f\u00f8rste gang bes\u00f8gte USA. Senere fik jeg fat i RykoDiscs udgivelse af Third\/Sister Lovers. <\/em>De tre albums er klassikere, som alle med interesse i amerikansk og britisk rock b\u00f8r have i deres samling.<\/p>\n

I Nothing Can Hurt Me <\/em>l\u00e6gger jeg for alvor m\u00e6rke til den tragiske historie om Chris Bell, der dannede Big Star men forlod bandet efter #1 Record. <\/em>Hans soloalbum I Am The Cosmos <\/em>blev f\u00f8rst udsendt i 1992, 14 \u00e5r efter Bells tragiske d\u00f8d som 27-\u00e5rig i en bilulykke. Filmen skildrer Chris Bells sj\u00e6lekvaler, misbrugsproblemer og religi\u00f8se anf\u00e6gtelser men g\u00e5r meget let hen over det at Chris Bell var b\u00f8sse; i en sidebem\u00e6rkning n\u00e6vner hans storebror at der var “noget med hans seksualitet”. Ej heller Andy Hummel, der ud over at v\u00e6re bassist i Big Star gik p\u00e5 college med Bell kommer ind p\u00e5 dette. Til geng\u00e6ld er der en del omtale af Alex Chiltons stormfulde forhold til Lesa Aldredge. Denne underlige mangel p\u00e5 omtale af Chris Bells seksuelle orientering er min eneste anke mod Nothing Can Hurt Me. <\/em><\/p>\n

M\u00e5ske undrer det mig ogs\u00e5 lidt at Paul Westerberg ikke bliver interviewet i filmen; han er tydeligt inspireret af Alex Chilton, der som bekendt ogs\u00e5 endte med at v\u00e6re g\u00e6stemusiker og producere for The Replacements. Men i et gammelt klip fra 1987 dukker Westerberg op, s\u00e5 glemt er han ikke. En mulig forklaring er at Paul Westerberg kan v\u00e6re lidt sky. Westerberg har ligesom Chilton ( (omend vel ikke i helt samme grad) v\u00e6ret kendt for at undsige det, han tidligere har gjort, og for at forfalde til ikke altid helt vellykkede eksperimenter med sit enorme talent, men der er et vist \u00e5ndsf\u00e6llesskab. Og ligesom Alex Chilton efter mange \u00e5r alligevel gendannede Big Star med sin trofaste makker, s\u00e5dan gendannede Westerberg ogs\u00e5 til sidst The Replacements.<\/p>\n

Nothing Can Hurt Me <\/em>bliver nu med 3 \u00e5rs forsinkelse omsider udsendt p\u00e5 dvd i Europa, og om nogle f\u00e5 m\u00e5neder bliver I Am The Cosmos <\/em>ogs\u00e5 genudgivet. P\u00e5 dette album bliver det igen klart hvor stor en andel Chris Bell havde i Big Stars lyd.<\/p>\n

Her er “You And Your Sister”, b-siden til “I Am The Cosmos” \u2013 den eneste sang p\u00e5 albummet, der er optaget i Ardent-studierne. Harmonivokalen her skyldes Alex Chilton og hele stemningen p\u00e5 nummeret er et sidste minde om stemningen fra #1 Record.<\/em><\/p>\n