{"id":45583,"date":"2015-09-14T23:45:44","date_gmt":"2015-09-14T21:45:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=45583"},"modified":"2015-09-15T10:40:45","modified_gmt":"2015-09-15T08:40:45","slug":"tommy-cant-fail","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/tommy-cant-fail\/","title":{"rendered":"Tommy can’t fail?"},"content":{"rendered":"

\"the-clash-london-calling-xpost-rmusicwallpapers\"<\/a><\/p>\n

M\u00e5tte tilst\u00e5 en vis\u00a0tumultarisk overraskelse, da jeg forleden s\u00e5 Thomas Helmig udpege sine ‘fem plader der \u00e6ndrede mit liv’ til Henrik Queitsch i Ekstra Bladet. Dylan, Wonder og Stones havde jeg nok g\u00e6ttet, men aldrig nogensinde, at min egen all time-fave London Calling<\/em> med The Clash skulle v\u00e6re iblandt. S\u00e5 et anerkendende nik herfra til Helmigs uds\u00f8gte smag, som for London Calling<\/em>‘s vedkommende bliver sl\u00e5et fast med disse fine ord:<\/p>\n

– Alt hvad de lavede holdt vand, selv ‘This is England’, men for mig er det denne her, jeg vender tilbage til (og det sker ofte). Det er selve lyden af gl\u00e6den ved musik, lyden af musik som en mulig vej. En bumlet vej, ja men den eneste mulige, hvis der er s\u00e5 meget tryk p\u00e5 ens kedler og man har s\u00e5 meget p\u00e5 hjerte, der SKAL ud, at man ikke kan lade v\u00e6re med at skrive det ned p\u00e5 lokumspapir (som s\u00e5 falder ud af lommen), og som man alligevel glemmer, indtil man endelig st\u00e5r og skr\u00e5ler ind i en mikrofon i et studie. Han (Joe Strumner) havde S\u00c5 meget p\u00e5 hjertet her, og alle i bandet havde det liges\u00e5dan, hans stemme var det r\u00f8r de slingrede igennem sammen. De blev, lidt misvisende, k\u00e6det sammen med punkb\u00f8lgen, som de godt nok startede som en del af, for s\u00e5 senere at blive et af de bedste rock\u2019n\u2019roll bands nogensinde. Jeg havde forn\u00f8jelsen af at tilbringe en nat i Joe Strumners selskab, vi drak og sang, og s\u00e5 drak vi lidt mere, bare os to (vi sang bl.a ‘Amazing Grace’ og k\u00f8nt var det ikke), og han var den s\u00f8deste og sjoveste mand, man kunne ramle ind i kl. 03.00 om natten p\u00e5 et hvilket som helst sted p\u00e5 kloden, men det er en anden historie. For dem der kunne v\u00e6re interesserede, s\u00e5 pr\u00f8v at h\u00f8r hvor fedt bandet spiller p\u00e5 ‘Spanish Bombs’.<\/em><\/p>\n