![\"51of4rhlh6l_sl500_aa240_\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/01\/51of4rhlh6l_sl500_aa240_.jpg\" "\\"51of4rhlh6l_sl500_aa240_\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
T\u00e6nk der lige f\u00f8r fandtes tid, hvor et album ikke h\u00f8rtes af mange f\u00f8r p\u00e5 udgivelsesdagen. Helt modsat nu, hvor senest Morrissey’s i februar-kommende Years Of Refusal de sidste par uger er l\u00e6kket ud overalt p\u00e5 internettet.<\/p>\n
Efter oppustede Ringleader Of The Tormentors, der kom m\u00e6t, tung og verdenskontr\u00e6r fra Camp Morrissey, har forventningerne ikke haft brug for store sko at g\u00e5 i. Og da slet ikke efter oplysning om at produceren fra comeback-pladen You Are The Quarry, nu afd\u00f8de Jerry Finn, der fik den plades ellers ret unikke sangmateriale \u00a0til at lyde statisk og stemningsforladt, igen her drejede knapperne. Det f\u00f8r han d\u00f8de naturligvis.<\/p>\n
Ikke desto mindre derfor gl\u00e6den over Years Of Refusal, som giver en langt mere skarp og veloplagt Morrissey end l\u00e6nge h\u00f8rt. Man kender ham s\u00e5 godt, ved fra hvilket verdenshj\u00f8rne han vil angribe, og denne plades guitardistortede brit-rocknroll overrasker som s\u00e5dan ikke. Sidst han h\u00f8rtes p\u00e5 pr\u00e6cis de kanter var i 1995, hvor st\u00e6rkt underkendte Southpaw Grammar l\u00f8b ind i et stormvejr af d\u00e5rlig kritik og apati. Ikke mindst m\u00e5ske fordi forg\u00e6ngeren, mesterv\u00e6rket Vauxhall & I, endnu genl\u00f8d s\u00e5 forfinet i bevidstheden. Ovenp\u00e5 dens fulde hjerte kunne Southpaw n\u00e6sten kun umiddelbart\u00a0forkomme afstumpet, ondsindet og forelsket i egen kontante roughneck-bokse\u00e6stetik.<\/p>\n
Bortset fra de f\u00e5 steder pulsen s\u00e6ttes lidt ned –\u00a0f\u00f8rstesinglen ‘I’m Throwing My Arms Around Paris’ er et af dem –\u00a0har Years Of Refusal mindst to h\u00e5ndfulde af samme slags huggende guitarsange, blottet for romantisk forestilling om nogetsomhelst. Hvilket kunne v\u00e6re s\u00e5 enerverende trist, var det ikke fordi Morrissey udtrykker sin n\u00e6rmest imponerende livsskuffelse s\u00e5 p\u00e5tr\u00e6ngende. En amerikansk blogger har oplevelsen af en klassisk Sex Pistols-LP, bare med Morrissey som forsanger istedet for Johnny Rotten.<\/p>\n
Har nu g\u00e5et med albummets lyd i et par uger, er blevet mere og mere afh\u00e6ngig af det n\u00e6sten konstante adrenalinrush, numrenes tempo og urgency<\/em>, de dramatiske mariachi-trompeter, hele musikken der brager afsted, de skiftende stigninger, drejninger, hu-hej vilde dyr, man skyder da heste! Selv inkluderingen af de to singler fra sidste \u00e5rs best of-samling giver mod forventning god mening, h\u00f8rt i denne malstr\u00f8m.<\/p>\n N\u00e6vnes skal tilsidst retf\u00e6rdigvis ogs\u00e5, at stakkels Jerry Finn denne gang har fundet sig inspireret til en langt bedre produktion, hvis vitalitet aldrig svigter, som gjorde hans egen s\u00e5 kort tid efter deadline. ‘Someday Goodbye Will Be Farewell’ hedder en af de mindev\u00e6rdige sange apropos. Og dem er der heldigvis mange af. Morrissey is alive and unwell!<\/p>\n Years Of Refusal udsendes officielt om pr\u00e6cis en m\u00e5ned. Gl\u00e6der mig ufatteligt til at k\u00f8be den!<\/p>\n