\nFor ikke l\u00e6nge siden var det George Best der d\u00f8de for tidligt, og i g\u00e5r tilfaldt samme sk\u00e6bne endnu en karismatisk spiller fra spillergenerationen, der pr\u00e6gede os, som levede af klassisk tipsfodbold p\u00e5 DR f\u00f8rst i 7o’erne. Ikke fordi der s\u00e5 tit blev sendt fra London, dertil stod holdene fra Midlands’ regntunge baner desv\u00e6rre programl\u00e6ggerne for n\u00e6r, men n\u00e5r der gjorde, med Chelsea som hjemmebanehold, var Peter Osgood en nydelse at overv\u00e6re, sammen med ligeledes begavede Alan Hudson.<\/p>\n
Mange mener, Osgood, der ligesom Best heller ikke havde det nemt med regler og autoriteter, skulle have haft en stor landsholdkarriere, men s\u00e5dan blev det ikke. M\u00e5ske pga. det br\u00e6kkede ben, der tvang ham til at melde afbud til Englands eget VM i 1966, hvor hjemmeholdet tog guld. Finalekampen, han m\u00e5ske kunne have v\u00e6ret med i, ov\u00e6rv\u00e6rede Osgood istedet via TV p\u00e5 et hotel i Vesttyskland, hvor han var p\u00e5 genoptr\u00e6ningstur med Chelsea…<\/p>\n
Ovenst\u00e5ende billede, hvor Peter Osgood ses st\u00e5ende – lige over senere s\u00e5 kontroversielle Arsenal-manager George Graham – er fra samme \u00e5r. L\u00e6g m\u00e6rke til tribunen p\u00e5 Stamford Bridge i baggrunden, der ligner en fjern og glemt ruin fra 2. Verdenskrig. Dette var mens Chelsea FC endnu klart var en folkets klub, og ikke den lidet sympatiske russisk-portugisiske magtdemonstration, som til n\u00e6sten alle fodboldelskeres gl\u00e6de nok f\u00e5r klippet nummerpladerne p\u00e5 Camp Nou p\u00e5 tirsdag. Skulle man alligevel rejse sig d\u00e9r mod den fodbold\u00e6stetiske overmagt Barcelona, er det helt sikkert, at b\u00e5de klub og spillere vil tilegne den triumf til nu afd\u00f8de Peter Osgood – s\u00e5 stor var han.<\/p>\n