{"id":46948,"date":"2016-01-26T11:24:07","date_gmt":"2016-01-26T09:24:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=46948"},"modified":"2016-01-26T15:08:18","modified_gmt":"2016-01-26T13:08:18","slug":"when-you-were-young-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/when-you-were-young-2\/","title":{"rendered":"Everything won’t flow…"},"content":{"rendered":"

\"Unknown\"<\/a><\/p>\n

Efter et kunstnerisk kollaps af de helt store, endte Suede i f\u00f8rste omgang karrieren et sted, der vel i fodbold ville svare til den engelske League 2, sit navn tiltrods s\u00e5 evigt langt fra \u00f8verste liga. S\u00e5 dybt var faldet fra de kreative tinder og bandets f\u00f8rste tre lysende albums, hvor Anderson’s band inhalerede benzindampe, fremmanede depraverede men romantiske syner og levede frygtsomt i nuet under den truende atomsky, s\u00e5 det var en fryd. En genforening kom p\u00e5 banen efter et par meget blege soloalbums fra forsangeren, og comebackpladen Bloodsports<\/em> for tre \u00e5r siden – der kom i skyggen af inspirationsmesteren David Bowie’s eget comeback The Next Day<\/em> – var en solid men ogs\u00e5 noget h\u00e5ndv\u00e6rksagtig reparation af bandets ry og kvaliteter. Tilbage var evnen dog atter fundet frem til at skrive og forl\u00f8se de sortfunklende undergangssange, som altid var Suede’s st\u00f8rste kvalitet. Nye Night Thoughts<\/em> er dog en st\u00f8rre overraskelse, med sin st\u00e5lsatte vilje for i utilsl\u00f8ret gru og storladen musikalsk svimmelhed, at fort\u00e6lle sin konceptualiserede historie om en selvmorders tanker tilbage p\u00e5, hvad bragte ham dertil. Meget l\u00e6nge siden Brett A. og bandet har lydt s\u00e5 insisterende og hjertesk\u00e6rende som her, hvor der virkelig synes en v\u00e6ltende verden p\u00e5 spil. Alt det i en samling inspirerede kompositioner, der ikke lyder bare kvart s\u00e5 going-through-the-motions-skabelonst\u00f8vede, som frygtet p\u00e5 forh\u00e5nd, er med til at skabe Suede’s mest givende albumudgivelse siden 1996’s Coming Up<\/em>. Ingen ringe bedrift af et band, afskrevet bredt for ti \u00e5r siden som frivilligt f\u00e6rdige og ufrivilligt komiske. At Suede s\u00e5 endnu engang skal sl\u00e5s med David Bowie’s umulige konkurrence – nu endda med hans afskedsplade, hans bortgang og den verdensomsp\u00e6ndende massive sorg over den – er typisk Suede; beautiful losers skal ikke have det for nemt… <\/p>\n