{"id":47128,"date":"2016-02-06T16:46:58","date_gmt":"2016-02-06T14:46:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=47128"},"modified":"2016-02-06T19:28:49","modified_gmt":"2016-02-06T17:28:49","slug":"hvid-old-school-hip-hop","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/hvid-old-school-hip-hop\/","title":{"rendered":"Hvid old-school hip hop?"},"content":{"rendered":"

\"Blondie_-_Autoamerican\"<\/a><\/p>\n

Blondie’s femte album Autoamerican<\/em>, der udkom i november 1980, var en m\u00e6rkelig skizofren aff\u00e6re. Her begyndte man for f\u00f8rste gang at ane slitage og kreativ splittelse i den popmaskine, der havde leveret s\u00e5 str\u00f8mlinet perfekt p\u00e5 blockbuster-pladerne Parallel Lines<\/em> (1978) og Eat to the Beat<\/em> (1979). Autoamerican<\/em> strakte sig s\u00e5ledes over et utal af genrestil\u00f8velser, snarere end blot at levere de killerpophits, bandet havde opn\u00e5et verdensber\u00f8mmelse p\u00e5. Allermest bizart p\u00e5 albummet var nok nummeret ‘Rapture’, der startede med noget s\u00e5 Blondie-atypisk som et groove, Debbie Harry sang et par k\u00f8lige vers henover. Det ventede dr\u00e6beromkv\u00e6d kom aldrig som ventet fra den kant, istedet begyndte Harry at…rappe. Det l\u00f8d dengang IMHO umiddelbart 100% forkert, nok ikke mindst fordi den tidlige hip hop\/rap endnu ikke var kommet op fra NYC-undergrunden og havde gjort sig bekendt gennem de hvide radiostationer i Europa. S\u00e5 det med at snakke rytmisk henover et beat l\u00f8d sgu umiddelbart for akavet. At Debbie Harry sine mange kvaliteter tiltrods heller ikke ligefrem er den mest funky vokalist fik ikke fors\u00f8get til at glide mere naturligt ned. Tjek selv her…<\/p>\n