{"id":47748,"date":"2016-03-30T15:48:06","date_gmt":"2016-03-30T13:48:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=47748"},"modified":"2016-03-30T16:45:27","modified_gmt":"2016-03-30T14:45:27","slug":"otte-aars-ventetid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/otte-aars-ventetid\/","title":{"rendered":"Otte \u00e5rs ventetid"},"content":{"rendered":"

\"tlsp_EYCTE\"<\/a><\/p>\n

Otte \u00e5r er g\u00e5et siden Alex Turner og Miles Kane’s f\u00e6lles legeplads The Last Shadow Puppets udsendte The Age of the Understatement<\/em>, et lysende album spr\u00e6ngfyldt med fjerlette sange, insisterende\u00a0besathed af flyvsk Scott Walker-pop og en smittende entusiasme, der n\u00e6sten kun kunne tilh\u00f8re den f\u00f8rstek\u00e6rlighed, et debutalbum ofte er. Det sidste viser sig hurtigt sandt p\u00e5 efterf\u00f8lgeren,\u00a0Everything You’ve Come to Expect,\u00a0<\/em>der som \u00e5rene gik syntes aldrig at skulle komme. I mellemtiden er Turner blevet regul\u00e6r\u00a0verdensstjerne som frontfigur i\u00a0Arctic Monkeys, mens Miles Kane har udgivet et par for\u00a0upersonlige og hurtigt oversete\u00a0soloalbums. Og det er her vi genfinder duoen, i en arbejdsalvorlig magtfordeling, der tipper Alex Turner’s vej. For da\u00a0Everything You’ve Come to Expect <\/em>ikke lykkes komme\u00a0med samme\u00a0charmerende tilstedev\u00e6relse\u00a0og uforstillede legesyge\u00a0som sidst, bliver det Turner’s sangskrivertalent der skal\u00a0b\u00e6re. S\u00e5dan lyder det p\u00e5 dette anderledes\u00a0uj\u00e6vne\u00a0album, hvor Miles Kane’s musikalske bidrag hurtigt stiller sig i skyggen bag Turner’s langt mere melodisk\u00a0righoldige og interessante\u00a0sange. Selv n\u00e5r Charles & Eddie’s 90’er-soulpastiche ‘Would I Lie To You’ f\u00e5r plyndret sit omkv\u00e6d i Turner’s \u00a0‘Miracle Aligner’ giver det mening, s\u00e5 godt er tyveriet sat i scene. Og titelnummeret med sin dovent lokkende melodik og elegante arrangement kan ogs\u00e5 noget dejligt udover det britisk s\u00e6dvanlige. ‘Sweet Dreams, TN’ er derimod Alex Turner i det stort melodramatisk forl\u00f8sende Roy Orbison-gear, mens afslutningssangen ‘The Dream Synopsis’ mest af alt v\u00e6kker positive minder om klassisk John Lennon-sangskrivning. Her synger Turner i omkv\u00e6dets dejlighed\u00a0‘and a wicked gale came howling up through\u00a0Sheffield City Centre \/\u00a0there was palm tree debris everywhere and a Roman Colosseum \/ isn\u2019t it boring when I talk about my dreams’<\/em>. Nej, Alex, ved siden af Miles Kane’s langt mere ordin\u00e6re\u00a0dr\u00f8mme er dine alt andet end\u00a0kedelige. Det er ialfald\u00a0dem der\u00a0redder\u00a0The Last Shadow Puppets’ vanskelige toer fra at st\u00e5\u00a0tilbage som en ansigtsl\u00f8s\u00a0skuffelse.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Otte \u00e5r er g\u00e5et siden Alex Turner og Miles Kane’s f\u00e6lles legeplads The Last Shadow Puppets udsendte The Age of the Understatement, et lysende album spr\u00e6ngfyldt med fjerlette sange, insisterende\u00a0besathed af flyvsk Scott Walker-pop og en smittende entusiasme, der n\u00e6sten kun kunne tilh\u00f8re den f\u00f8rstek\u00e6rlighed, et debutalbum ofte er. Det sidste viser sig hurtigt sandt … L\u00e6s videre Otte \u00e5rs ventetid<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n