I dag er det 15 \u00e5r siden R.E.M. uomtvisteligt oph\u00f8rte med at v\u00e6re et undergrundsnavn, idet de da udsendte deres Out of Time-album, der med monsterhittet “Losing my Religion” katapulterede bandet aller\u00f8verst op p\u00e5 rockmusikkens stjernehimmel, og dermed langt v\u00e6k fra den ydmyge indie- og college-scene, som ellers havde v\u00e6ret fast base siden dag 1.Out of Time har m\u00e5ske ikke holdt s\u00e5 godt som samlet v\u00e6rk, dertil er den for flakkende, men indeholder alligevel en lille h\u00e5ndfuld sange, der st\u00e5r som perler i R.E.M.’s imponerende katalog: “Country Feedback”, “Half a World Away”, Losing my Religion” og “Near Wild Heaven”.Ude af tid er ogs\u00e5 konge-beatnik Jack Kerouac, der ville v\u00e6re blevet 84 \u00e5r i dag. Da R.E.M. udsendte Out of Time gik Michael Stipe meget op i, at udgivelsesdatoen samtidig var netop Jack Kerouac’s f\u00f8dselsdag. Som mange andre sangskrivere har ogs\u00e5 Stipe fundet vigtig tekstlig inspiration i Kerouac’s skrivning, specielt i den rastl\u00f8se, sj\u00e6les\u00f8gende, bilk\u00f8rende, rytmiske generationsroman On The Road. Michael Stipe medvirker i\u00f8vrigt p\u00e5 en enkelt sang p\u00e5 Meds, den nye Placebo-plade, der udkommer mandag. H\u00f8rt herfra forekommer det album som det absolut st\u00e6rkeste og mest stemningsfulde, d\u00e9n fucked-up trio endnu har pr\u00e6steret. Vi taler moderne guitar-angst-rock af h\u00f8j karat, i speciel s\u00e6lsom Placebo-lyd af f\u00f8lelsesudsuget privatrum midt i sammenbruddets \u00e6tsende larm. Helt i tr\u00e5d med den formfuldendte apocalyptica hedder Meds’ perfekte afskedssalut af et nummer “Song to say Goodbye” – velbekomme!<\/p>\n