En af de bedste ting omkring, at Morten Olsen’s Danmark ikke form\u00e5ede en ellers p\u00e5 papiret absolut overkommelig kvalifikation til EM i Frankrig, er vel, at vi danskere nu slipper for den obligatoriske t\u00e5krummende\u00a0officielle landsholdssang, der pr. tradition sender Danmark afsted til\u00a0en slutrunde. Ikke samme held for stakkels Wales, hvis anderledes fodboldm\u00e6ssige evner har bragt waliserne i den situation, hvor de\u00a0nu m\u00e5 st\u00e5 model til f\u00f8lgende absolutte lavpunkt af en fodboldsang, skrevet og udf\u00f8rt af lokale Manic Street Preachers. Og nej, at d\u00f8mme udfra de f\u00f8lgende minutters pinagtighed, er det sgu’ efterh\u00e5nden ikke kun stakkels Manics-Richie som er stend\u00f8d; det er hele fucking bandet. H\u00f8r selv…<\/p>\n