Endnu lettere lamsl\u00e5et over det kollektive brit-kollaps vi, gennem to h\u00e5bl\u00f8se nye singler fra Manic Street Preachers og The Stone Roses, blev pr\u00e6senteret for i g\u00e5r. F\u00f8rstn\u00e6vnte m\u00e5ske ikke den store overraskelse, for bag et par h\u00e6derlige albums i midthalvfemserne l\u00e5 altid en fornemmelse af, at dette musikalsk efne men ogs\u00e5 for arbejdsmandsagtige walisiske orkester nok mere var inspireret i lyd af Queen end af Sex Pistols, ja, t\u00e6nk bare p\u00e5 sanger James Dean Bradfield’s altid pressede og h\u00f8jtpitchede r\u00e5bevokal. Men Stone Roses derimod, aberne fra Manchester med det klassiske debutalbum, at de skulle vende s\u00e5 skuffende ordin\u00e6rt tilbage efter 22 \u00e5rs kravlelangsomt till\u00f8b, er sv\u00e6rere at leve med. S\u00e5 lad os lige nulstille The Stone Roses-uret og nyde hvor overlegent godt de l\u00f8d, da de f\u00f8rst kom til os, her gennem \u00e5bningsnummeret p\u00e5 f\u00f8romtalte debut…<\/p>\n