Paul Weller brugte de tidlige \u00e5r af sit voksenliv p\u00e5, sammen med sit Woking-band The Jam, at rivalisere med Ladbroke Grove’s The Clash om, hvem af de to der skulle v\u00e6re det mest toneafgivende af de nye efterpunkbands i England. Nok blev The Jam aldrig de bedste, dertil kunne deres socialrealistiske trio-nyrock ikke konkurrere med The Only Band That Matters’ langt mere vingefangsbrede poesi og eklektiske musik, men de blev til geng\u00e6ld klart de mest popul\u00e6re. Her deres f\u00f8rste engelske nummer 1-single i 1980, to \u00e5r f\u00f8r Paul Weller opl\u00f8ste bandet og istedet dannede det capuccino-soulorienterede – ja, de var ret forf\u00e6rdelige – The Style Council. Senere er fulgt et sejtr\u00e6k af en solokarriere, hvor Weller i den grad med held og dygtighed er vendt kunstnerisk tilbage via sine musikalske r\u00f8dder fra barndommen i tresserne. I dag bliver han 58…<\/p>\n