![\"6a00d8341ccc5153ef010534c952c3970b-800wi\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/01\/6a00d8341ccc5153ef010534c952c3970b-800wi-400x186.jpg\" "\\"6a00d8341ccc5153ef010534c952c3970b-800wi\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Okay, et par ting nu:<\/p>\n
Er Hatful Of Hollow<\/strong>, The Smiths<\/strong>‘ opsamlingsalbum af single-A- og B-sider samt diverse BBC-session-tracks, m\u00e5ske ikke det allermest tilfredsstillende tidlige Smiths-album overhovedet!? Fanger Manchester-bandet, lige som det springer ud, s\u00e5 meget bedre og mere charmerende end b\u00e5de den uj\u00e6vne debut og\u00a0Meat Is Murder,\u00a0den for statiske opf\u00f8lger. Hatful Of Hollow er det eneste Smiths-album, der blev fors\u00f8gt markedsf\u00f8rt bare nogenlunde seri\u00f8st her i landet, dog forg\u00e6ves. Og faktisk stod The Smiths i 1985 p\u00e5 bl\u00e5 Hatful Of Hollow-plakat til at skulle spille i Saga p\u00e5 Vesterbrogade en forsommeraften, men koncerten blev aflyst blot 24 timer f\u00f8r, angiveligt pga. sygdom hos bandets forsanger – det var s\u00e5 andet aflyste Smiths-show i DK p\u00e5 bare \u00e9t \u00e5r…! Men tjek lige Hatful of Hollow, der klart demonstrerer, hvorfor The Smiths i dag regnes for en af de helt uomg\u00e6ngelige vindere i den topsv\u00e6re kategori ‘klassiske britiske bands’!<\/p>\n Webmaster Pastor synes jeg skriver bekymrende meget om, hvad han synes er ‘retro’. Det udtryk betyder for mig noget helt, helt andet, som n\u00e5r nu f.eks. nye engelske White Lies<\/strong> p\u00e5 deres hitliste-debutalbum – den ligger faktisk #1! – \u00a0To Lose My Life<\/strong> lyder som Editors der lyder som Interpol der lyder som The Chameleons der lyder som Joy Division. Indimellem form\u00e5r de ogs\u00e5 at ramme Duran Duran i omkv\u00e6dsklang og nordirske Whipping Boy i et par h\u00e5rdbitre vers henover marchstramme ottendedele. Nix, retro er ikke Joy Division, eller nogetsomhelst andet musik der holder, men snarere at kopiere en overordnet stil og lyd fra en forgangen periode. White Lies ser ud til at kunne blive k\u00e6mpestore, m\u00e5ske der en dag derude st\u00e5r fyldte stadions og venter p\u00e5 dem, men for al deres d\u00f8dsromantiserende talent for catchy livslede i l\u00e6kker designk\u00f8lig millenium-produktion, er de en fattig afglans – yup, selv uden de h\u00e5bl\u00f8se teenage-tekster – af noget, der findes s\u00e5 langt st\u00e6rkere og mere levende bare lidt bagude, og her taler vi alts\u00e5 b\u00e5de<\/em> Interpol og Joy Division.<\/p>\n K\u00f8bte s\u00e5 noget langt mere regul\u00e6rt gammeldags forleden;\u00a0To Be Free<\/strong>,\u00a0den nye og meget fine karriereropsummerende 3CD\/1DVD-box med uforligneligt vilde Nina Simone<\/strong>. En bekendt sagde engang, man for alvor er blevet voksen, n\u00e5r man har k\u00f8bt sit f\u00f8rste boxset. Et boxset, alts\u00e5 en samling p\u00e5 mere end 2 CD’s om\/med nogen\/noget, kan f\u00e5es i alverdens afskygninger, men f\u00e6lles for dem er, at de n\u00e6sten altid st\u00e5r tilbageskuende over en periode der er forbi. Mit f\u00f8rst indk\u00f8bte var med Roxy Music, men for\u00e6rede det hurtigt til Hilmer, da jeg gerne ville forblive box-uskyldig lidt endnu. Siden har jeg liges\u00e5 givet den store Motown-‘Hitsville 1959-71’-box bort – det endda to gange – s\u00e5 hvad jeg nu har af boxset er f\u00f8lgende: ‘Tougher Than Tough – The Story of Jamaican Music’, ‘Echo & The Bunnymen – The Crystal Moon 1979-1999’, ‘Joy Division – Heart & Soul’, ‘New Order – RETRO’, ‘Elvis Presley – Artist Of The Century’, ‘Elvis Live In Las Vegas’, ‘Elvis Presley – That’s The Way It Is’, ‘Johnny Cash – Cash Unearthed’, ‘Johnny Cash – The Legend’, ‘Ebba Gr\u00f6n – Boxen’, ‘1-2-3-4 – Punk & New Wave 1976-1979’, ‘Bruce Springsteen – Tracks’, ‘Bruce Springsteen – Born To Run – 30’th Anniversary Edition’, ‘The Disco Box’, ‘Gasolin – The Black Box’, ‘The Smashing Pumpkins – The Aeroplane Flies High’, ‘The Clash On Broadway’, ‘The Clash – The Singles’, samt ‘The Clash – The Clash Restored’. Well, d\u00e9n statusopg\u00f8relse gav ialfald f\u00f8lelse af migr\u00e6neakut voksenhed. Lad til geng\u00e6ld gerne h\u00f8re hvad I har af anbefalelsesv\u00e6rdige boxset, tak.<\/p>\n Der kom DMA-nomineringer i g\u00e5r. Tillykke herfra til Henrik Hall<\/strong>, der st\u00e5r nomineret som ‘\u00e5rets danske mandlige kunstner’ og derfor vel er inviteret til fest i Tivoli, hvor den igen i \u00e5r ikke<\/em>-TV-transmitterede prisuddeling afholdes – sidste \u00e5r blev begivenhederne i det mindste sendt live ud i frim\u00e6rkest\u00f8rrelse p\u00e5\u00a0MySpace. Flot i\u00f8vrigt med hele seks nomineringer til debuterende Choir Of Young Believers<\/strong>, dermed – indtil p\u00e5 selve aftenen – et hestehoved foran b\u00e5de Tina Dico og Veto, og p\u00e5 h\u00f8jde med keglepigen Sys Bjerre. Hvilket nok b\u00f8r v\u00e6re vores stikord til at f\u00e5 evakueret dette indl\u00e6g i en fart. Ingen panik nu – medbring kun Hatful of Hollow. G\u00e5 fattet mod n\u00e6rmeste n\u00f8dudgang. B\u00f8rn, kvinder, Nina Simone og kaptajner f\u00f8rst!<\/p>\n![\"the-smiths-hatful-of-hollow-5768vb\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/01\/the-smiths-hatful-of-hollow-5768vb-150x150.jpg\" "\\"the-smiths-hatful-of-hollow-5768vb\\"")
![\"51ddglmgal_sl500_aa240_\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/01\/51ddglmgal_sl500_aa240_-150x150.jpg\" "\\"51ddglmgal_sl500_aa240_\\"")
<\/p>\n