{"id":48605,"date":"2016-06-16T19:40:49","date_gmt":"2016-06-16T17:40:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=48605"},"modified":"2016-06-16T19:48:37","modified_gmt":"2016-06-16T17:48:37","slug":"the-queen-is-dead-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/the-queen-is-dead-2\/","title":{"rendered":"The Queen Is Dead"},"content":{"rendered":"

\"e866c03a1d2a9637a597c30c696b48f1bfbccd2d\"<\/a><\/p>\n

The Smiths udsendte fire regul\u00e6re studiealbums i Manchesterbandets s\u00e5 hektiske l\u00f8bebane, inden opl\u00f8sningen i 1987. Det nok mest kendte af dem er The Queen Is Dead<\/em> og udkom i dag for 30 \u00e5r siden. Denne plade var en perfektion af de takter bandet l\u00e6nge havde vist, men som endni i albumform ikke var blevet helt forl\u00f8st. Det blev de p\u00e5 denne plade, der st\u00e5r som en engelsk masterclass i, hvad kan udrettes med den klassiske bes\u00e6tning af bas, guitar og trommer. Johnny Marr’s musik tager konstant overlegne popgreb undervejs p\u00e5 de ti sange, da specielt n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 han da kun var 22, og Morrissey’s sm\u00e6gtende stemme pr\u00e6senterer lyrik p\u00e5 toppen i sin leg med tragik og kulsort humor. The Queen Is Dead<\/em> er en milep\u00e6l indenfor britisk popmusik. Og det endda selv om dens efterf\u00f8lger Strangeways, Here We Come<\/em> muligvis er endnu bedre. Her ‘Some Girls Are Bigger Than Others’, en sang s\u00e5 fjerlet, fin og delikat, at stakkels Marr m\u00e5 have v\u00e6ret lettere chokeret over, Morrissey valgte den som musikalsk baggrund til en uforpligtende tekstm\u00e6ssig throwaway-joke. L\u00e5 der virkelig ikke mere ordm\u00e6ssigt potentiale gemt i de gyldne toner?! I Morrissey’s Autobiography<\/em> afsl\u00f8res det i\u00f8vrigt, at dens hovedperson heller ikke s\u00e5 noget stort lys i ‘There Is A Light That Never Goes Out’, som, stod det til ham, nok var blevet skrottet fra albummet. Der g\u00e5r en meget tynd linie mellem genialitet og galskab. <\/p>\n