I en setliste i aftes, der kom vidt omkring, fra det essentielle til det decideret throwaway-ligegyldige, var sekvensen med ‘The River’, ‘Point Blank’, ‘Atlantic City’, ‘Murder Inc’, ‘Promised Land’ showets bl\u00e5sorte h\u00f8jdepunkt. Herunder alt for sj\u00e6ldne ‘Point Blank’ i en 1978-optagelse fra Houston, Texas. Springsteen fremst\u00e5r naturligvis en hel del yngre og ubesv\u00e6ret p\u00e5 disse levende billeder end i Parken i aftes, hvor det tog ham den f\u00f8rste time ligesom at synge stemmen til. Springsteen snakkede meget lidt fra scenen i forhold til normen og der var i passager noget n\u00e6rmest sorgfuldt over hans fremtoning. Hvilket egentlig var\u00a0et kl\u00e6deligt modspil til de mere joviale fest\u00f8jeblikke, der ogs\u00e5 er en del af det store festk\u00f8rende f\u00e6llestog, en aften med Springsteen & The E Street Band er. Koncerten bliver slagtet i aviserne i dag for Parkens notorisk d\u00e5rlige akustik, noget vi oppe forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 scenen slet ikke led under. Her var lyden velg\u00f8rende h\u00f8j og skarp, og detaljerigdommen stor i forhold til hvad f\u00f8r oplevet hos\u00a0Springsteen, hvor de mange spillere i hans band ofte kan smelte sammen til \u00e9n stor lyd. Det gjorde de ikke i g\u00e5r og det kl\u00e6dte forestillingen, at specielt Miami Steve og Springsteen’s guitararbejde stod velg\u00f8rende klart frem i b\u00e5de klasse og elektrisk gnist. De kan godt begynde at gl\u00e6de sig ovre i Horsens.<\/p>\n