{"id":48902,"date":"2016-06-30T11:20:00","date_gmt":"2016-06-30T09:20:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=48902"},"modified":"2016-06-30T11:20:00","modified_gmt":"2016-06-30T09:20:00","slug":"en-onsdag-paa-roskilde","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-onsdag-paa-roskilde\/","title":{"rendered":"En onsdag p\u00e5 Roskilde"},"content":{"rendered":"

\"IMG_20160629_182825\"<\/a><\/p>\n

I disse dage er jeg til Roskilde Festival.<\/p>\n

I g\u00e5r \u00e5bnede Orange Scene med en koncert som jeg havde jeg set frem til, og den endte med at blive en god\u00a0oplevelse for mig, ogs\u00e5 selv om den bestemt ikke var stramt afviklet. Damon Albarn optr\u00e5dte sammen med Orchestra of Syrian Musicians og mange g\u00e6stesolister fra Mellem\u00f8sten og Afrika – og et enkelt indslag fra den vestlige popverden, nemlig Julia Holter fra USA. Det syriske orkester havde med sig et smukt syngende kor. Blandt solisterne lagde jeg is\u00e6r m\u00e6rke til den algeriske rapper Malikah. Jeg kan desv\u00e6rre ikke arabisk s\u00e5 hvad hun rapper om, ved jeg desv\u00e6rre ikke. Objektivt set var det m\u00e5ske ikke en perfekt koncert, og fans af Blur eller af Damon Albarn ville m\u00e5ske har forventet noget andet , men for mig var det meget gribende at h\u00f8re kunstnere fra lande ramt af krig og\u00a0undertrykkelse besynge livet, lyset og gl\u00e6den. \u00a0Alene det at det store orkester, der nu er i landflygtighed, har kunnet samles igen (og s\u00e5 med de voldsomme danske visumregler in mente) er fantastisk.<\/p>\n

Bagefter tog jeg hen til sidste halvdel af koncerten med Slayer, et band jeg har lyttet til med mellemrum men nok aldrig rigtig l\u00e6rt at holde helt af som andre af deres samtidige i genren. Beklager. Men jeg kan ikke lade v\u00e6re med at bem\u00e6rke\u00a0hvor godt de trods alt g\u00f8r det live. Tom Araya virkede bev\u00e6get da han tog afsked. Bandet har trods alt ogs\u00e5 v\u00e6ret h\u00e5rde ting igennem, ikke mindst tabet af Jeff Hanneman i 2013. Hanneman blev da ogs\u00e5 mindet i det allersidste nummer.<\/p>\n

To timer senere spillede At The Drive-In p\u00e5 samme scene. Lidt nede bagved kunne jeg se en del m\u00e6nd, der vel var f\u00f8rst i fyrrerne, der nikkede med til musikken. De er vel vokset op med dette band, der havde sin storhedstid omkring \u00e5rtusindeskiftet og nu er gendannet. At The Driv-In er ogs\u00e5 h\u00e5rdtsl\u00e5ende, men i mods\u00e6tning til Slayer har de stedvis brug af melodika.<\/p>\n

Til sidst m\u00f8dte jeg to bekendte fra Aalborg og p\u00e5 den m\u00e5de blev den sidste koncert med Red Hot Chili Peppers baggrundsmusik. Vi konstaterede dog at koncerten uden p\u00e5 nogen m\u00e5de at v\u00e6re imponerende god faktisk var noget bedre end hin berygtede optr\u00e6den fra samme band tilbage i 2007. Om det s\u00e5 var godt nok til at berettige en optr\u00e6den p\u00e5 Orange Scene er en anden snak (det er jeg noget i tvivl om).<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I disse dage er jeg til Roskilde Festival. I g\u00e5r \u00e5bnede Orange Scene med en koncert som jeg havde jeg set frem til, og den endte med at blive en god\u00a0oplevelse for mig, ogs\u00e5 selv om den bestemt ikke var stramt afviklet. Damon Albarn optr\u00e5dte sammen med Orchestra of Syrian Musicians og mange g\u00e6stesolister fra … L\u00e6s videre En onsdag p\u00e5 Roskilde<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n