Discjockey John Peel spillede denne mystiske, lovende postpunk-sang nogle gange p\u00e5 sit radioshow i 1981, og jeg k\u00f8bte den p\u00e5 7’er samme sommer i London. Udgivet p\u00e5 Liverpool’s lille uafh\u00e6ngige Inevitable Records – ogs\u00e5 hjem for Pete Wylie’s Wah! Heat og China Crisis – var ‘Number Eleven’ lokale Dead Or Alive’s kun anden single. Anf\u00f8rt af Liverpool-karakteren Pete Burns, der imagem\u00e6ssigt spillede sig ud 100% p\u00e5 det androgyne, skulle bandet tre \u00e5r efter bestige hitlisterne i England og huskes specielt for singlehittet ‘You Spin Me Round (Like A Record)’. Men det er den up\u00e5agtede indie-single fra marts 1981, med sin s\u00e5 specielle konstruktion af new wave-afkodet Doors-keyboard, galoperende trommeridt og en h\u00f8jmelodramatisk nocturnalisme, vi bruger her til at mindes Pete Burns, der d\u00f8de s\u00f8ndag af hjertestop, kun 57 \u00e5r gammel… <\/p>\n