{"id":50283,"date":"2016-12-16T12:19:09","date_gmt":"2016-12-16T10:19:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50283"},"modified":"2016-12-16T17:53:16","modified_gmt":"2016-12-16T15:53:16","slug":"bennys-svenske-popdroem","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/bennys-svenske-popdroem\/","title":{"rendered":"Benny’s svenske popdr\u00f8m"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

M\u00f8dte ham en morgen tilf\u00e6ldigt i k\u00f8kkenet i et masteringstudio i Vasastan, Stockholm. Stod et \u00f8jeblik der, bare os, men jeg kunne ikke sige et ord. Han tog sig en kop kaffe, noget bl\u00f8dt svensk br\u00f8d, et par sm\u00e5kager. Jeg pr\u00f8vede at finde et par naturlige ord, men nej. Senere p\u00e5 dagen bem\u00e6rkede jeg hans bil der holdt udenfor p\u00e5 Od\u00e9ngatan, en gr\u00e5 Porsche Cayenne Turbo, en moderne muskelbil, der mest ligner en stationcar p\u00e5 EPO. I dag fylder ABBA’s Benny Andersson 70 \u00e5r. Stort tillykke hans vej, og tak f\u00f8rst for den ‘Waterloo’-single, der skabte fest p\u00e5 min 10-\u00e5rs, da jeg og en h\u00e5ndfuld klassekammerater spillede p\u00e5 tennisketchere til den da s\u00e5 bastant\u00a0rockende b-side ‘Watch Out’ og besluttede at starte et band ved navn Hot Music. Det blev desv\u00e6rre ved planerne, men det var en smuk dr\u00f8m den eftermiddag. Benny og ABBA blev siden hvermandseje i slut-70’erne. De var st\u00f8rre end giga. Der var TV-specials med dem i TV og p\u00e5 g\u00e5gaden i Viborg s\u00e5 man b\u00e5de 6-\u00e5rige piger og pensionister i det massefremstillede ABBA-merch, man i de pre-merchtider alligevel kunne k\u00f8be allevegne. Jeg h\u00f8rte dem ikke da, selvom singlen ‘Dancing Queen’ tr\u00e6ngte ind og igennem som det perfekt dragende l\u00e6ngselsfulde pop-\/discohit det er. Det var f\u00f8rst p\u00e5 afskeds- og skilsmissepladen The Visitors<\/em>, og de singler der l\u00e5 omkring den, jeg blev trukket ind igen, meget mod min vilje. At Benny og Bj\u00f6rn blev skilt og skrev om at st\u00e5 alene tilbage i sange som ‘When All Is Said And Done’ og ‘One Of Us’, som de s\u00e5 n\u00e6rmest sadistisk fik deres kommende eks-koner til at synge, syntes ret vildt. At musikken dertil ikke l\u00e6ngere var hverken ubekymret reng\u00f8ringspop eller musicallydende fl\u00f8deskumsnumre med spanske tyrenavne i titlen, men nu fuld af\u00a0nordisk heartbreak og melodisk\u00a0vemod, gjorde The Visitors<\/em>\u00a0sv\u00e6r at komme udenom. Som jeg gerne ville. Den morgen i Stockholm, s\u00e5 mange \u00e5r efter, f\u00f8lte jeg instinktivt\u00a0behov for at fort\u00e6lle Benny, han havde gjort en stor forskel, selv for mig, en utilpasset punkrotte fra de ydre provinser i Danmark. Men det f\u00f8ltes for anmasende, for p\u00e5tr\u00e6ngende. S\u00e5 jeg m\u00e5 g\u00f8re det her, p\u00e5 vores\u00a0blog istedet. Mange tak for den store musik, Benny – long may you run!<\/p>\n