Retrospektivt st\u00e5r The Smiths nu n\u00e6sten endnu vigtigere, end dengang de fandtes og udsendte plader, fra 1983-87. For da var de ‘bare’ fremragende, enest\u00e5ende, nyskabende og virtuose. Men med tiden har det vist sig, hvor voldsomt store sange The Smiths skrev i \u00f8jeblikket, samt hvor indflydelsesrige de skulle vise sig at blive p\u00e5 s\u00e5 mange af de navne, der tog rockmusikken videre efter dem. Ligesom Beatles, Stones, Kinks, Pistols og Clash, er The Smiths blevet en del af den dna, al ny kridhvid britisk musik i musikalsk selvbevidsthed undfanges udfra. <\/p>\n
The Smiths’ bassist Andy Rourke, der fylder \u00e5r i dag, huskes desv\u00e6rre nuomdage mest for sit heroinmisbrug og sin twist i retten med Morrissey\/Marr, og det er lidt synd, for sammen med den n\u00e6sten endnu mere The Smiths-van\u00e6rede Mike Joyce udgjorde han den optimale rytmegruppe for den skabende duo’s ambiti\u00f8se id\u00e9er omkring hvordan ny popmusik skulle spilles og lyde, som f.eks. her p\u00e5 den vidunderligt hengivne ‘Well I Wonder’ fra Meat is Murder<\/em> (1985). Helt i tr\u00e5d med den virkelige verden ses The Smiths f\u00f8rst sammen i den medf\u00f8lgende video, hvorefter Morrissey fremst\u00e5r alene med sit nye band hen mod slutningen. Heartbreaking stuff… <\/p>\n