{"id":50712,"date":"2017-01-22T14:38:01","date_gmt":"2017-01-22T12:38:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50712"},"modified":"2017-01-26T16:56:30","modified_gmt":"2017-01-26T14:56:30","slug":"life-is-hard-enough-when-you-belong-here","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/life-is-hard-enough-when-you-belong-here\/","title":{"rendered":"Life is hard enough when you belong here…"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Kun seks m\u00e5neder gik der fra The Smiths’ farvel Strangeways, Here We Come<\/em> til Morrissey’s soloalbum Viva Hate<\/em> l\u00e5 i butikkerne. Stor var lettelsen blandt Smiths-tilh\u00e6ngere n\u00e6rt og fjernt i Bedsitland over, at sangeren s\u00e5 problemfrit var kommet kreativt videre og afsted. Morrissey havde straks efter bruddet med Marr kontaktet The Smiths-producer Stephen Street og tilbudt ham sangskriverpartnerskab. Street’s musik havde naturligvis en helt anden, mere tonalt gennemsigtig og mindre personlig tone end The Smiths, men Morrissey’s stemme og sangmelodier ovenp\u00e5 fik alligevel kabalen til at g\u00e5 op, s\u00e5 forandringen fremstod forholdsvis naturlig og fremadrettet. Et smart tr\u00e6k ogs\u00e5, at Manchester-guitaresset Vini Reilly – der med sit band Durutti Column specielt i startfirserne spredte lys p\u00e5 det begsorte Factory Records – var inviteret med, s\u00e5 Marr’s akutte frav\u00e6r omkring Morrissey’s stemme kunne blive fors\u00f8det.<\/p>\n

Viva Hate<\/em> fremst\u00e5r ikke bare halvt s\u00e5 klassisk tidsl\u00f8s som The Smiths-pladerne, og fungerer bedst i dag n\u00e5r man p\u00e5 albummets \u00f8jensynligt konstruerede numre kan fornemme sangeren betr\u00e6de ny grund og i den grad have noget p\u00e5 spil. Som her p\u00e5 ‘Bengali In Platforms’, hvor Morrissey’s hengivne fort\u00e6lling om akavet kulturel assimilation ret bizart og misforst\u00e5et fik ham anklaget for racisme i England. Og nej, d\u00e9t skulle ikke blive sidste gang. L\u00e6g i\u00f8vrigt m\u00e6rke til f\u00f8romtalte Vini Reilly’s smeltende elektriske guitar p\u00e5 dette track. S\u00e5 fin og udtryksfuld, verden i sm\u00e5 fire minutter helt glemte at gr\u00e6de over savnet af wonderboy Johnny Marr…<\/p>\n