{"id":50748,"date":"2017-01-25T09:00:16","date_gmt":"2017-01-25T07:00:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50748"},"modified":"2017-01-26T16:48:31","modified_gmt":"2017-01-26T14:48:31","slug":"and-i-just-cant-explain-so-i-wont-even-try-to","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/and-i-just-cant-explain-so-i-wont-even-try-to\/","title":{"rendered":"And I just can’t explain so I won’t even try to…"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Mick Ronson d\u00f8de i 1993, s\u00e5 Morrissey, der m\u00e5 have elsket hvordan Bowie’s tidligere guitar-es satte ham og hans nye band i musikalsk scene p\u00e5 muskul\u00f8se Your Arsenal<\/em>, var tvunget til en tur p\u00e5 producerlykkehjulet igen. Valget faldt p\u00e5 Steve Lilywhite, som siden sin debut bag mixerpulten p\u00e5 Siouxsie & The Banshees’ f\u00f8rste single ‘Hong Kong Garden’ havde oparbejdet et ry som en af Englands mest succesfulde rockproducere, med alt fra U2 til Johnny Thunders, Simple Minds til Talking Heads, The La’s til The Rolling Stones, p\u00e5 sit CV.<\/p>\n

Vauxhall and I<\/em>, resultatet af Lilywhite’s samarbejde med Morrissey, stod allerede da det udkom i marts 1994 som noget af et \u00e5benlyst mesterv\u00e6rk. I Smithsworld var der endda mange som – helligbr\u00f8de! – sammenstillede albummets klangligt elegante guitararbejde med Johnny Marr’s i The Smiths, s\u00e5 fint og ubesv\u00e6ret stod det, n\u00e5r Morrissey’s to nye sangmagere Boz Boorer og Alain Whyte lukkede solens lyse str\u00e5ler ind i pladens selvsikkert tilbagel\u00e6nede melodik. Borte var roughneck-attituden fra Your Arsenal<\/em>-sangene, afl\u00f8st her af n\u00f8gtern v\u00e6rdighed i sk\u00e6bneacceptens resignation, en dyd der naturligvis kl\u00e6dte en selvkanoniseret helgen som Morrissey perfekt.<\/p>\n

Det hele opleves klart i en Blackpool-liveoptagelse fra \u00e5ret efter af Vauxhall and I<\/em>‘s kolosale \u00e5bningssang ‘Now My Heart Is Full’, om hvilken Morrissey da sagde i det franske magasin Les Inrockuptibles: “This song was the definitive expression of my change to adulthood, of my maturity. And, to be honest, I was very happy to be able to sing this text, to have reached this state. After this song I could perfectly retire: I’ve come full circle”. Meget sj\u00e6ldent har coming of age<\/em> lydt s\u00e5 hjerteknusende s\u00f8rgmodigt og ultimativt triumferende p\u00e5 samme tid. Og den dualisme b\u00e6rer som r\u00f8d tr\u00e5d meget af mesterklassen p\u00e5\u00a0Vauxhall and I<\/em>.<\/p>\n