{"id":50756,"date":"2017-01-26T13:12:24","date_gmt":"2017-01-26T11:12:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50756"},"modified":"2017-01-26T16:59:38","modified_gmt":"2017-01-26T14:59:38","slug":"to-be-finished-would-be-a-relief","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/to-be-finished-would-be-a-relief\/","title":{"rendered":"To be finished would be a relief…"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

For at forst\u00e5 et v\u00e6rk og dets form, kan det give god mening at se p\u00e5 den tid det er blevet frembragt i. Morrissey’s femte soloalbum Southpaw Grammar<\/em> udkom i august 1995, da britpop-b\u00f8lgen var p\u00e5 sit allerh\u00f8jeste og guitardrevne bands – med Suede, Blur, Oasis og Pulp i spidsen – suver\u00e6nt satte den musikalske dagsorden i det England, hvor Morrissey gennem specielt NME’s deciderede hetz mod ham f\u00f8lte sig ildeset og forfulgt. Set p\u00e5 den baggrund lyder Southpaw Grammar<\/em> som Morrissey’s britrock-album, som hans personlige sparken d\u00f8ren ind til den scene, eller s\u00e5 at sige som hans version af, hvordan engelsk guitarmusik p\u00e5 gadeplan skal lyde.<\/p>\n

“There’s too many people \/ Planning your downfall \/ When your spirit’s on trial \/ These nights can be frightening” er de muntre f\u00f8rste linier p\u00e5 albummets opbyggende \u00e5bningsnummer, hvor et sk\u00e6vt klassisk strygertema, der egentlig ikke lyder ulig den d\u00f8dsd\u00f8mtes gang mod sin endelige sk\u00e6bne, s\u00e6tter dagsorden for en meget anderledes musikalsk stemning, end p\u00e5 den langt lysere forg\u00e6nger Vauxhall and I<\/em>. ‘To be finished would be such a relief’ konstaterer Morrissey svimlende, igen og igen, efter at bandet er eksploderet ind og sangen k\u00f8rer sig selv ud i m\u00f8rke.<\/p>\n

D\u00e9n s\u00e5 bombastiske start s\u00e6tter scene for en h\u00e5ndfuld basale og kontant afregnende uptempo-numre i en orkestreret magtdemonstration af guitarist Alain Whyte, der st\u00e5r for det meste af Southpaw Grammar<\/em>‘s musik. Hans enkle men smart veldrejede rockbyggeklodser har en besk undertone, der giver Morrissey’s singalong-s\u00f8dmefulde melodier den helt rette modv\u00e6gt. En ting der hurtigt skiller sig ud fra vanlig Morrissey-norm er albummets sangord, der synes simplificerede og gjort bevidst endimensionelle. En sang som ‘Dagenham Dave’ – en titel l\u00e5nt fra The Stranglers’ No More Heroes<\/em> (1977) – stiller besynderligt uforpligtende ind p\u00e5 ladism<\/em>-stupiditet, mens f.eks. ‘Best Friend On The Payroll’ som titlen siger bizart drejer sig om, at have sin bedste ven ansat hos sig, hmmm. Nej, ikke engang britpop-hj\u00e6lpeklasseelever som Menswear, Shed Seven eller Sleeper ville d\u00f8 for den slags ord. Naturligvis heller ikke Morrissey himself, der siden har begr\u00e6dt teksten til ikke mindst ‘Dagenham Dave’ som underpr\u00e6sterende.<\/p>\n

P\u00e5 trods af denne tekstm\u00e6ssige indsn\u00e6vring af Morrissey’s normalt s\u00e5 vide horisont, kan vi her med h\u00e5nden p\u00e5 hjertet nemt erkl\u00e6re udsk\u00e6ldte – ja, den fik kniven i England, for det fik Morrissey bare i de \u00e5r – Southpaw Grammar<\/em> for personlig favorit blandt samtlige hans soloplader. Fordi den f\u00f8romtalte n\u00e6sten brutale enkelthed, samt en ofte total mangel p\u00e5 sentimentalitet, kl\u00e6der ham og det band, hvis evner som sammenspillende enhed topper p\u00e5 denne plade, s\u00e5 perfekt. Fordi de seks uptempo-sange, der f\u00f8lger \u00e5bningsrequiemmet komplimenterer hinanden p\u00e5 smukkeste vis og i sig selv n\u00e6rmest udg\u00f8r en suite af skarpt eksekveret britisk trodsighed. Og fordi pladen rundes af som den starter, med et tungere, stort udstrakt, sammenfattende nummer. Og der afviger Morrissey ligesom p\u00e5 starten igen pladens ellers tekstligt endimensionelle norm, r\u00e6kkende op og ud efter forl\u00e6ngst faldne stjerner. “The girl of your dreams is sad and all alone” er ordene der synges ud p\u00e5, mens livet g\u00e5r n\u00e5desl\u00f8st videre og skurrende guitarer v\u00e5nder sig nede fra de endel\u00f8se engelske r\u00e6kker af grimme nye huse. Her afslutningssangen ‘Southpaw’…<\/p>\n