{"id":50780,"date":"2017-01-27T01:22:08","date_gmt":"2017-01-26T23:22:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50780"},"modified":"2017-01-27T02:29:32","modified_gmt":"2017-01-27T00:29:32","slug":"fade-to-grey","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/fade-to-grey\/","title":{"rendered":"Fade to grey"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Ingen grund til at dv\u00e6le for lang tid ved uelskelige Maladjusted<\/em> fra 1997. Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved denne underv\u00e6ldende aff\u00e6re er nok, det skulle vise sig at v\u00e6re sidste Morrissey-udgivelse i hele syv \u00e5r. Coverets gr\u00e5 grundfarve synes bl\u00f8de ind og farve en musik, der for langt det meste kommer snigende tr\u00e6t, som dr\u00e6net for inspiration og n\u00f8dvendighed. Den p\u00e5 Southpaw Grammar<\/em> s\u00e5 rankt st\u00e5ende Morrissey lyder pludselig svag, som i opgivende og uden tro p\u00e5 eget mirakel. Steve Lilywhite, producer for tredje album i tr\u00e6k, er l\u00f8bet t\u00f8r for de gode id\u00e9er, og et uentusiastisk spillende band hj\u00e6lper ham ikke p\u00e5 vej. Et par enkelte sange h\u00e6ver sig op og vil noget godt, men bliver hurtigt sl\u00e5et hjem af det tavse flertal numre, der aldrig kom sig over skuffelsen ikke at v\u00e6re blevet f\u00f8dt som sange. Her pladens absolut livligste \u00f8jeblik, spillet sammenbidt ud p\u00e5 et engelsk TV-show…<\/p>\n