{"id":50817,"date":"2017-01-30T15:25:17","date_gmt":"2017-01-30T13:25:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50817"},"modified":"2017-01-30T18:36:48","modified_gmt":"2017-01-30T16:36:48","slug":"the-squalor-of-the-mind","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/the-squalor-of-the-mind\/","title":{"rendered":"The squalor of the mind…"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Retrospektivt f\u00f8ltes det n\u00e6sten som et mindre David Bowie-comeback da Morrissey efter n\u00e6sten syv \u00e5r vendte tilbage i for\u00e5ret 2004 med You Are the Quarry<\/em>. For n\u00e6sten liges\u00e5 uventet og stor var gl\u00e6den over atter at f\u00e5 ny inspireret musik med skarpe ord fra Martyren af Manchester, der i 1997 havde forladt os s\u00e5 bekymrende disillusioneret med livsuduelige Maladjusted<\/em>. You Are the Quarry<\/em> l\u00f8d med rette som en ny begyndelse, og med Morrissey ude af systemet i syv \u00e5r, stod hans overlegne kvaliteter som b\u00e5de sanger og lynende intelligent tekstforfatter umiskendeligt\u00a0tydeligt frem, nu han endelig r\u00f8rte p\u00e5 sig igen. At albummet aldrig siden fik evergreen-status skyldes bestemt ikke manglende\u00a0gode sange, for dem er der gavmildt mange af fra b\u00e5de Boz Boorer og Alain Whyte, men derimod den meget flade en-til-en-produktion, den nu afd\u00f8de amerikanske producer Jerry Finn har ikl\u00e6dt v\u00e6rket. At producere Morrissey ind i en t\u00f8r, konkret, t\u00e6t sound, der klangligt dufter ikke s\u00e5 lidt af amerikanske Finn-producerede plastik-rockbands fra 90’erne som Blink-182 og Green Day, er jo ikke engang nogen god id\u00e9 p\u00e5 papiret. Og integrationen her af en fast keyboardspiller i Moz-bandets guitarkongerige giver kun yderligere problemer i samstemning af lyd\/arrangement og s\u00e5 de indimellem n\u00e6sten majest\u00e6tiske melodier. Vi tager\u00a0albummets store afslutningssang, hvor der ikke overraskende – ligesom p\u00e5 Maladjusted<\/em> syv \u00e5r f\u00f8r – sendes bes\u00e6ttelsens giftpile afsted til gamle The Smiths-bandmedlemmer (‘the northern leeches…’). T\u00e6nk hvor str\u00e5lende denne store musik kunne have lydt i h\u00e6nderne p\u00e5 klangvirtuoser som Stephen Steeet eller Steve Lilywhite…<\/p>\n