{"id":50828,"date":"2017-01-31T01:35:56","date_gmt":"2017-01-30T23:35:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50828"},"modified":"2017-01-31T12:23:52","modified_gmt":"2017-01-31T10:23:52","slug":"heaven-knows-hes-miserable-now","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/heaven-knows-hes-miserable-now\/","title":{"rendered":"His master’s boys"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Med Bowie-mainman Tony Visconti ombord som producer, et strygerarrangement af selveste Ennio Morricone, et italiensk b\u00f8rnekor, samt hele albummet indspillet i Morrissey’s adopterede hjemby Rom, burde\u00a0Ringleaders of the Tormentors<\/em> fra for\u00e5ret 2006 have mere k\u00f8rende for sig end tilf\u00e6ldet er. Visconti’s produktion st\u00e5r lydh\u00f8r og i langt bedre sync med Morrissey’s fintf\u00f8lende musik end Jerry Finn’s flade Byggemand Bob-lydarbejde p\u00e5 forg\u00e6ngeren You Are the Quarry<\/em>. Men Moz-bandet, der p\u00e5 dette tidspunkt har gennemg\u00e5et mange udskiftninger siden starten, og op til albummets indspilning endda f\u00e5r ny guitarist, ny keyboardspiller\/trompetist (!) og ny trommeslager, lyder med f\u00e5 undtagelser – ‘Life Is A Pigsty’ lyser op i m\u00f8rket\u00a0– som hvad det \u00f8jensynligt har udviklet sig\u00a0til; en flok overbetalte underhunde, holdt i despotens faste greb, leverende det forventede arbejdsmandsagtige akkompagnement, som fatalt mangler n\u00f8dvendighedens sans for andet end det mageligt ordin\u00e6re. At sangpuljen p\u00e5 denne plade s\u00e5 kommer til fest ikl\u00e6dt Visconti’s farvestr\u00e5lende fjer, men kvalitetsm\u00e6ssigt alligevel viser sig at g\u00e5 tidligt hjem med hovedpine, g\u00f8r nu heller ikke Ringleaders of the Tormentors<\/em> nemmere at komme igennem. Sj\u00e6ldent har Morrissey lydt s\u00e5 isoleret, verdensfjern og…ordin\u00e6r. H\u00f8rer aldrig dette album i sin alt for lange helhed.<\/p>\n