{"id":50855,"date":"2017-02-01T14:33:26","date_gmt":"2017-02-01T12:33:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50855"},"modified":"2017-02-01T15:36:24","modified_gmt":"2017-02-01T13:36:24","slug":"always-be-careful-when-you-abuse-the-one-you-love","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/always-be-careful-when-you-abuse-the-one-you-love\/","title":{"rendered":"Always be careful when you abuse the one you love…"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Omkring tidspunktet for udsendelsen af Years of Refusal<\/em> (2009), Morrissey’s niende soloalbum, begynder Martyren af Manchester live at fremf\u00f8re den gamle The Smiths-klassiker ‘This Charming Man’. En ikke helt teknisk let sang, der i Morrissey’s h\u00e6nder kun fremviser hvor inkompetent ubehj\u00e6lpsomt hans backingband efterh\u00e5nden fremst\u00e5r, ikke mindst efter afskeden med Alain Whyte’s guitar og tilf\u00f8jelsen af hans erstatning Jesse Tobias. Sangens fjerlette melodiske Johnny Marr-guitarfigurer afl\u00f8st af groft gr\u00e5t barettr\u00e5d blottet for nuancer og finesse, nej vel?!<\/p>\n

P\u00e5 Years of Refusal<\/em> er producer Jerry Finn (fra You Are the Quarry<\/em>) tilbage igen, men lykkeligvis lykkes han langt bedre med sit transformationsarbejde denne gang. M\u00e5ske fordi han f\u00e5r lov at g\u00f8re det han har skabt sit amerikanske producernavn p\u00e5, nemlig at lave en enkel og h\u00e5rdtsl\u00e5ende rockplade, man som lytter bedst kan sk\u00e6re sig p\u00e5. I min kritiske bog er Years of Refusal<\/em> som s\u00e5dan slet ikke s\u00e5 d\u00e5rlig som sit blakkede ry blandt de professionelle kritikere. Tv\u00e6rtom synes jeg dens til tider n\u00e6sten Sex Pistols-punkagtige attack kl\u00e6der sangerens misantropiske livsbitterhed, samt hans bands \u00e5benlyse musikalske begr\u00e6nsninger, ret optimalt.<\/p>\n

At Alain Whyte (borte fra band og indspilninger, men her for sidste gang stadig storleverand\u00f8r af musik), Boz Boorer, ja, selv ellers s\u00e5 ordin\u00e6re Jesse Tobias, har skrevet en flok numre, der r\u00e6kker over det aggressive, det tungt insisterende, det bittert s\u00f8de, det indimellem samlende melodiske, g\u00f8r fra denne lyttecentral Years of Refusal<\/em> til en m\u00e5ske knapt s\u00e5 kvik men dog afholdt sl\u00e6gtning af favoritten Southpaw Grammar<\/em> (1995). Der trykkes h\u00e5rdt og tungt til undervejs, endda s\u00e5 motoren n\u00e6sten br\u00e6nder sammen i afslutningsopl\u00f8sningen ‘I’m Okay By Myself’. Men gud, hvor det dog kl\u00e6der Morrissey’s endel\u00f8se tankestr\u00f8mme her endelig at blive overmandet af – og forl\u00f8st i – simpel r\u00e5 feeling.<\/p>\n

Det direktehedens velg\u00f8rende knytn\u00e6ve-kys opleves p\u00e5 denne samtidige BBC-fremf\u00f8relse af albummets ‘All You Need Is Me’…<\/p>\n