{"id":50871,"date":"2017-02-02T02:06:23","date_gmt":"2017-02-02T00:06:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=50871"},"modified":"2017-02-02T02:14:14","modified_gmt":"2017-02-02T00:14:14","slug":"its-hard-to-walk-tall-when-youre-small","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/its-hard-to-walk-tall-when-youre-small\/","title":{"rendered":"It’s hard to walk tall when you’re small"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

I 90’erne var\u00a0Morrissey’s faste band, hvis medlemmer hovedsageligt\u00a0kom fra rockabilly, berygtet for sin skarphed og musikalske swagger. Det spillede en \u00a0maskulin guitarrock, der baseret p\u00e5 britisk arbejderklassetradition nok var meget melodisk enkel, men netop derfor ogs\u00e5 en velg\u00f8rende kontrast til Morrissey’s s\u00e5 heftige og ofte sarte f\u00f8lelsesunivers. I 2014 var sagen en anden. Folk i Moz-bandet var kommet og blevet g\u00e5et, kun Boz Boorer var tilbage fra dets vel bedste plader, og r\u00f8dderne til \u00e9n bestemt genre som musikalsk udgangspunkt var efterh\u00e5nden helt sk\u00e5ret over.<\/p>\n

S\u00e5 istedet for at have\u00a0et band der ikke bredte sig voldsomt meget, men var blandt de allerbedste i dets selvvalgte ringhj\u00f8rne, havde Morrissey nu et orkester, som\u00a0stilm\u00e6ssigt kunne r\u00f8re ved det meste, men sj\u00e6ldent l\u00f8d hjemme i noget af det. Morrissey, tyrannen ingen af de\u00a0kontraktansatte\u00a0musikere turde sige imod, havde fremdyrket en ‘jeg bestemmer alt’-kultur, der ultimativt aff\u00f8dte et band blottet for egen identitet. Det kunne man opleve live, hvor gamle The Smiths- og Moz-classics blev spillet forn\u00e6rmende fladt og tungfodet, og man kunne h\u00f8re det p\u00e5 studiealbummet World Peace Is None of Your Business<\/em>, som i dets ber\u00f8ring\u00a0undervejs med\u00a0ikke s\u00e5 f\u00e5 stilarter, spillet p\u00e5 guderne m\u00e5 vide hvor mange finurlige instrumenter, fatalt manglede r\u00f8d tr\u00e5d, og endnu mere jordens salt, de gode sange.<\/p>\n

For Morrissey’s bedste sangskriver Alain Whyte var nu borte, formodentlig i endnu et skabt fjendebillede p\u00e5 Martyren af Manchester’s lange krigeriske karrierevej. I hans frafald skulle guitaristerne Boz Boorer og Jesse Tobias, samt den gennemordin\u00e6re og i Moz-musik aldrig integrerede keyboardspiller Gustavo Manzur, st\u00f8be kuglerne, en tung opgave de aldrig kom i n\u00e6rheden af at l\u00f8fte. For albummets\u00a0numre lyder mere af en musicals p\u00e6nt stiliserede genrefors\u00f8g, end som musikken til en toneangivende stor engelsk sangers nye album, s\u00e5 skidt og tandl\u00f8st st\u00e5r det til. Et par enkelte gode Boorer-sange – titelnummeret og ‘Istanbul’ – viser dog hvad Morrissey stadig kan pr\u00e6stere n\u00e5r opl\u00e6gget\u00a0n\u00e5r\u00a0hans egen\u00a0h\u00f8je standard. Hvilket g\u00f8r forbl\u00f8ffelsen over denne halvhjertede som i alt for uforpligtende musikalske legeplads endnu st\u00f8rre.<\/p>\n

Her titelnummeret, der i sit anderledes melodiske og tekstskarpe fokus viser hvad kunne<\/em> have v\u00e6ret. S\u00e5 m\u00e5ske det var en rigtig skidt id\u00e9 nu ogs\u00e5 at at st\u00f8de Alain Whyte fra sig?\u00a0The story is old, I know, but it goes on…<\/p>\n