{"id":51493,"date":"2017-04-09T15:16:25","date_gmt":"2017-04-09T13:16:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=51493"},"modified":"2017-04-09T21:46:01","modified_gmt":"2017-04-09T19:46:01","slug":"i-should-never-have-opened-that-door-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/i-should-never-have-opened-that-door-2\/","title":{"rendered":"I should never have opened that door 2"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Nu vi taler om at have flere eksemplarer af samme album – l\u00e6s her!<\/a> – skal The Clash’s debut naturligvis ogs\u00e5 anbefales. CBS\/Epic Records i USA valgte i f\u00f8rste 1977-omgang ikke at udsende The Clash<\/em> i Nordamerika, da m\u00e5lgruppen blev vurderet for sn\u00e6ver til at s\u00e6tte hele marketingmaskineriet igang. Derfor kunne pladen l\u00e6nge kun k\u00f8bes via europ\u00e6isk import, hvilket n\u00e6ppe har v\u00e6ret helt billigt for den \u00e5rv\u00e5gne pladek\u00f8ber. Den brogede Sandy Pearlman-producerede to’er – Give ‘Em Enough Rope<\/em> fra 1978 – var s\u00e5ledes det f\u00f8rste The Clash-album, de almindelige amerikanske pladebutikker blev pr\u00e6senteret for. Efter\u00a0Strummer & co.\u00a0i 1979 for f\u00f8rste gang havde\u00a0turneret USA fandt Epic-folkene dog, at en release af debutalbummet nok alligevel gav mening, M\u00e5ske ikke mindst fordi importsalget i mellemtiden var n\u00e5et op p\u00e5 efter sigende omkring 100.000 eksemplarer. Men hvad nu hvis man lavede lidt om p\u00e5 tracklist, s\u00e5 nogle af bandets i England\u00a0selvst\u00e5ende singler kom med og p\u00e5 landkortet i den amerikanske bevidsthed?! Som sagt s\u00e5 gjort, hvilket 26. juli 1979 gav\u00a0et helt andet, mere forskelligartet, men alt andet end d\u00e5rligt album at lytte p\u00e5. Her den sp\u00e6ndende tracklist p\u00e5 den meget anderledes amerikanske version af The Clash<\/em>:<\/p>\n

Side A
\nClash City Rockers<\/strong> (1978-single)
\nI’m So Bored With The U.S.A.
\nRemote Control
\nComplete Control<\/strong> (1977-single)
\nWhite Riot <\/strong>(1977-single-sireneversion)
\nWhite Man In Hammersmith Palais<\/strong> (1978-single)
\nLondon’s Burning
\nI Fought The Law<\/strong> (1979 EP-track\/US-single)<\/p>\n

Side B
\nJanie Jones
\nCareer Opportunities
\nWhat’s My Name
\nHate And War
\nPolice And Thieves
\nJail Guitar Doors <\/strong>(1978-single-b-side)\u00a0
\nGarageland<\/strong><\/p>\n

V\u00e6k i forhold til\u00a0den engelske version af The Clash<\/em> er s\u00e5ledes: Deny<\/strong>, Cheat<\/strong>, Protex Blue<\/strong>, 48 Hours<\/strong> og White Riot<\/strong> (album-version).<\/p>\n