{"id":51945,"date":"2017-05-06T01:58:18","date_gmt":"2017-05-05T23:58:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=51945"},"modified":"2017-05-06T10:47:27","modified_gmt":"2017-05-06T08:47:27","slug":"husker-du-blondie","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/husker-du-blondie\/","title":{"rendered":"First love never dies?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Det f\u00f8rste verden udenfor Manhattan h\u00f8rer til Blondie er i 1975 da NME’s Charles Shaar Murray bes\u00f8ger New York og rapporterer hjem til Europa om byens nye punkede musikscene, centreret omkring klubben CBGB’s p\u00e5 The Bowery. Han skriver begejstret om en aften med The Ramones, hvor ogs\u00e5 deres supportact Blondie beskrives og roses for den idealistiske DIY-spirit, han ser som\u00a0kendetegnende for hele den nye NYC-scene. Men Murray affejer dog afsluttende Debbie Harry (og hendes band): “Sadly, Blondie will never be a star simply because she ain’t good enough, but for the time being I hope she’s having fun”.<\/p>\n

I hope she’s having fun…?! Charles Shaar Murray, din amat\u00f8r. Skru tiden tre hurtige \u00e5r frem og Debbie Harry ligger nummer et med Blondie i det meste af verden, med tredjealbummet Parallel Lines<\/em> og med new wave-crossoversinglen ‘Heart Of Glass’. Det er en gylden tidsperiode hvor Blondie udsender dagsordens\u00e6ttende state-of-the-art popmusik, der b\u00e5de kan det med at r\u00e6kke bredt ud, men samtidig tager selvsikre chancer til h\u00f8jre og venstre midt i et musikalsk landskab af opbrud og forandring. Den enorme\u00a0succ\u00e9s sl\u00e5r dog ultimativt bandet kreativt ihjel, og det slutter forstemmende tamt p\u00e5 The Hunter<\/em> i 1982, en skilsmisseplade om noget.<\/p>\n

I 1999 er gendannede Blondie tilbage og det har de v\u00e6ret lige siden, indtil denne weekend med tre albums, der alle har b\u00e5ret p\u00e5 en to-tre gode Blondie-sange og s\u00e5 en masse uinspireret fyld af mere eller mindre pretenti\u00f8s karakter. Denne weekend udsendes Pollinator<\/em>, som vi her p\u00e5 siden f\u00f8rst m\u00e5ske var lidt for hurtige med at aff\u00e6rdige. For ser vi bort fra at konkurrencen mod bandets storhedstid, hvor producer Mike Chapman fik \u00fcberperfekt popmusik ud af Blondie’s inspirerede sange, er helt umulig at vinde i 2017, er Pollinator<\/em>\u00a0nok faktisk det bedste Blondie-album siden Autoamerican<\/em> fra 1980.<\/p>\n

Problemet er f\u00f8rst og fremmest at verden, som den var det i bandets storhedstid, aldrig bliver Blondie’s igen. V\u00e6k er Mike Chapman og hans dengang s\u00e5 naturligt moderne analoge studielyd, istedet afl\u00f8st af et nyt \u00e5rtusindes smallere, langt mere konkrete og stikkende digitale sound. Sangene p\u00e5 Pollinator<\/em> er ofte af fin\u00a0popkvalitet, og Debbie Harry synger stadig som en dr\u00f8m, men allgevel mangler de sidste 10% i forf\u00f8relsens kunst, den hypnosekunst der vel var hendes og bandets allerst\u00f8rste aktiv. Det her er mere Blondie der vil lyde som Blondie, end Blondie der bare er<\/em>\u00a0Blondie. Den ubesv\u00e6rede musik bandet spillede i dets storhedstid for l\u00e6nge siden var stor kunst, og aff\u00f8dtes netop af frihed til at turde v\u00e6re sig selv, af\u00a0at v\u00e6re unge, frie og p\u00e5 vej.<\/p>\n

Den slags giver sig naturligvis ikke l\u00e6ngere, al uskyldighed borte nu og rockmusik ikke l\u00e6ngere s\u00e5 centralt magtfuldt\u00a0et medie, men mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re det. Pollinator<\/em> har – trods sit skr\u00e6mmende hav af kollaborat\u00f8rer – sangene og de hooks der g\u00f8r, at var de et nyt bands, ikke for evigt sat\u00a0under skyggen\u00a0af egen mytologi, ville der blive h\u00f8stet anderledes stor opm\u00e6rksomhed og interesse. <\/p>\n

Som det er nu bliver det mest en forn\u00f8jelse for de af os, der har historie med Blondie. Forelskelse husket, v\u00e6rdsat og genvarmet\u00a0p\u00e5 en r\u00e6kke nye flimrende lydfilm, der heldigvis denne gang er st\u00e6rke nok til ikke automatisk straks at blive forvist til\u00a0det frygtede nostalgihj\u00f8rne. Og efter alle de \u00e5r er det i sig selv en bedrift. ‘Best Day Ever’, ‘Long Time’, ‘Gravity’, ‘Doom Or Destiny’, ‘Fun’, Johnny Marr’s ‘My Monster’ og ‘Fragments’, samt det skjulte track ‘Tonight’ tr\u00e6der p\u00e5 Pollinator\u00a0<\/em> frem som selvk\u00f8rende, st\u00e6rke Blondie-sange og er alle racerbaner, der form\u00e5r at tage\u00a0Debbie Harry hjem som den i \u00e5r 2017 usandsynlige vinder.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det f\u00f8rste verden udenfor Manhattan h\u00f8rer til Blondie er i 1975 da NME’s Charles Shaar Murray bes\u00f8ger New York og rapporterer hjem til Europa om byens nye punkede musikscene, centreret omkring klubben CBGB’s p\u00e5 The Bowery. Han skriver begejstret om en aften med The Ramones, hvor ogs\u00e5 deres supportact Blondie beskrives og roses for den … L\u00e6s videre First love never dies?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n