En sj\u00e6lden og k\u00e6rkommen lejlighed til endelig igen at opleve H\u00e5kan Hellstr\u00f6m p\u00e5 en lille scene, da han l\u00f8rdag aften spillede opvarmningsjob til sin svenske sommertour – flere stadions og store massesamlinger – i for\u00e5rshede Vestberlin. P\u00e5 udsolgte Heimathafen i Neuk\u00f6lln optr\u00e5dte H\u00e5kan + 11 musikere m\/k for 700 svenskere og hans nye tyske koncerbureau Scorpio. Sidst vi s\u00e5 ham i en endel\u00f8s, charmeforladt svensk isarena i vinter, var H\u00e5kan n\u00e6rmest slave af sin egne enorme popularitet, og fremstod mere som dansende lirekasseabe med nerv\u00f8se ticks og Michael Jackson-step, end som den umiddelbart indtagende GBG-fortorvssanger, der engang kunne n\u00e5 os alle ved bare at v\u00e6re sig selv. Og hvor det kl\u00e6dte ham i Berlin med en lille scene og et helt anderledes n\u00e6rt publikum. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er jo om H\u00e5kan, med de enorme \u00f8konomiske interesser der er i hans karriere, nogensinde bliver den ubekymrede sanger vi alle faldt for (svaret er 99,8% sikkert nej), men i Neuk\u00f6lln var han forholdsvis t\u00e6t p\u00e5. Som kan ses p\u00e5 f\u00f8lgende publikumsklip fra Heimathafen, hvor de tilrejsende svenske HH-tilh\u00e6ngere skabte en ekstatisk Beatlemania-ramme om en storsvedende, bitters\u00f8d aften, en tidslomme i virkeligheden, hvor H\u00e5kan for et \u00f8jeblik kunne have det sjovt og bare v\u00e6re H\u00e5kan. Hvor det dog kl\u00e6dte ham. <\/p>\n