God koncert \u00f8nskes til alle jer der skal i Parken i aften til Depeche Mode. Her s\u00e5 vi dem f\u00f8rste gang af mange en fredag i november 1982, da de med tre sm\u00e5 keyboards, samt to gammeldags spoleb\u00e5ndoptagere med backingtracks, optr\u00e5dte for nogle f\u00e5 hundrede teenagers i Saltlageret, K\u00f8benhavn. Siden, der gik nogle \u00e5r, skulle de blive s\u00e5 meget, meget bedre og vigtigere, hvilket siden har v\u00e6ret b\u00e5de DM’s velsignelse og forbandelse. For hvordan finder man sin nutid som band, n\u00e5r man godt 30 \u00e5r tidligere – i DM’s historie fra 1986 til og med 1993 – har udsendt en gavmild h\u00e5ndfuld hits s\u00e5 rene i udtryk og stadion-velfungerende, at intet siden showfunktionelt skal n\u00e5 op p\u00e5 siden af dem igen?! Enhver Depeche Mode-aften finder jo retteligt sit klimaks i de m\u00e6gtige masseekstaser som er ‘Never Let Me Down Again’, ‘Enjoy The Silence’, ‘Personal Jesus’, ‘I Feel You’ og ‘Walking In My Shoes’. Aldrig i de nyere, ofte absolut glimrende sange, DM er lykkedes med siden. Fanget i egen fortid, for altid forbundet med en helt speciel periode, men ogs\u00e5 kun istand til at s\u00e6lge de store stadions ud netop p\u00e5 grund af d\u00e9t. Her en yderst fornem DM-sang fra dette \u00e5rtusinde, som desv\u00e6rre ikke er p\u00e5 setlisten i aften… <\/p>\n